Ny ISS-direktør har set nærmere på strategien og varsler fyringer

Nystartede Kasper Fangel varsler ændringer i servicekoncernen, der har en stor kantinedivision under sig.
Foto: Pr
Foto: Pr
AF MARKETWIRE

ISS’ nye direktør, Kasper Fangel, har i løbet af tredje kvartal set nærmere på strategien, og det betyder blandt andet fyringer.

Det siger han torsdag i forbindelse med selskabets handelsopdatering.

”Tre år inde giver det mening at stoppe op og trække en streg i sandet og se på, hvor vi er henne nu. Det, vi er kommet frem til er, at langt størstedelen af de produkter vi har udviklet virker og kommer igennem. Men vi har også nogle produkter, hvor vi kommer til at skalere tilbage,” siger Kasper Fangel til MarketWire.

Det klare opdrag, da han i sommer overtog posten fra Jacob Aarup-Andersen, var dog at fortsætte strategien, og Kasper Fangel understreger da også, at der ikke er tale om nogle dramatiske ændringer.

Ny ISS-topchef kan fremvise højere vækst end ventet

En væsentlig del af strategien fra 2020 var at gøre landene stærkere og opbygge en ensartet struktur på tværs af de enkelte lande. Det betyder dog også, at de forskellige lande har mindre behov for support

”Det betyder, at der vil være nogle afskedigelser,” siger ISS-direktøren. 

Han ikke vil give konkrete tal på, hvor mange der skal afskediges, men bekræfter at det er på koncernniveau.

”Det er en lang række lande. OneISS eksisterer ikke kun ud fra hovedkontoret, men også på de lokale markeder, så det er flere lande,” lyder det videre.

Gennemgangen af strategien betyder også, at ISS noterer engangsomkostninger på 200-250 mio. kr. og ser årlige besparelser for et tilsvarende beløb.

Det er ifølge Kasper Fangel vigtigt at understrege, at der er tale om engangsudgifter.

”Der er ikke noget løbende i det her. ISS investerer cirka 500 mio. kr. i 2020 og det ville ikke være ordentlig ledelse, hvis ikke vi tog stilling til, om de penge, der bliver brugt, skaber den nytte de skal,” lyder det fra den nye direktør.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter