Novozymes-direktør om EU-godkendelse: Nu tikker uret

Enzym- og ingredienskoncernen nærmer sig hastigt en fusion med Chr. Hansen, melder finansdirektør Lars Green.
"Som det ser ud lige nu, så taler vi om slutningen af november - men det er ikke den ultimative dato,” siger finansdirektør Lars Green fra Novozymes om den forestående fusion med Chr. Hansen. | Foto: Pr / Novozymes
"Som det ser ud lige nu, så taler vi om slutningen af november - men det er ikke den ultimative dato,” siger finansdirektør Lars Green fra Novozymes om den forestående fusion med Chr. Hansen. | Foto: Pr / Novozymes
AF MARKETWIRE

Novozymes og Chr. Hansen mangler nu blot at få godkendt fusionen af de to selskaber i Sydkorea og EU.

Og især det sidste sted er der gjort en del forarbejde, inden den formelle ansøgning blev skippet afsted den 20. oktober.

”Det er jo ikke sådan, at vi har siddet på hænderne, siden vi fortalte om fusionen (i december sidste år). Vi har været i løbende dialog med Kommissionen,” siger Lars Green, der er finansdirektør i Novozymes, til MarketWire, og fortsætter:

”Grundstenene er blevet lagt siden, til den ansøgning vi nu har sendt afsted.”

Når først EU-Kommissionen har fået den formelle ansøgning, begynder en skemalagt proces at gå i gang:

”Nu tæller tiden. EU har et bestemt antal uger til at vurdere ansøgningen. Og afhængige af, hvad de når frem tid, kan perioden skubbes. Men som det ser ud lige nu, så taler vi om slutningen af november - men det er ikke den ultimative dato,” understreger Lars Green.

Fristen er lige nu den 28. november. Men datoen kan skubbes alt efter, om Kommissionen mener, at der er problemer, i forbindelse med at de to selskaber bliver til et.

”Vi venter fortsat, at fusionen bliver godkendt i løbet af fjerde kvartal eller i løbet af første kvartal næste år. Vi er nødt til at respektere, at der nu kører en proces i kommissionen,” siger Lars Green.

Novozymes er den købende part i fusionen - og det er da også den administrerende direktør, Ester Baiget, og den kommende finansdirektør, Rainer Lehmann, begge fra Novozymes, der bliver topfigurerne i den nye koncern.

Udover ledelsen er placering af hovedkontor i Lyngby på plads, og de to selskabernes forretningsben er blevet samlet i to nye.

Så de endelige godkendelser og et nyt fælles navn er de sidste to brikker, der mangler for at få puslespillet samlet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter