Økologiske mælkeproducenter fordoblede deres resultat i 2022

Siden 2021 har de økologiske mælkeproducenter næsten fordoblet deres driftsresultat og øget bruttoudbyttet, trods en markant stigning i omkostningsniveuaet.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

De økologiske mælkeproducenter har haft en økonomisk fremragende år i 2022, viser nye tal fra Danmarks Statistik. 

Med et gennemsnitligt driftsresultat på 3,5 mio. kr. i 2022, oversteg årets resultat for økologiske malkekvægsbedrifter markant sidste års resultat på 1,8 mio. kr. 

I december 2022 toppede mælkeprisen på 5,04 kr. pr. liter mælk, hvilket var 43 pct. højere end året før. For økologiske bedrifter betød det en stigning i afregningsprisen på 0,94 øre til 4,39 kr. pr. kg. i gennemsnit over året. 

Det afspejlede sig i bruttoudbyttet, der steg med 3,4 mio. kr. til 14,0 mio. kr. pr. bedrift fra 2021 til 2022, svarende til 31 pct. 

Samtidig steg driftsomkostningerne med 2,0 mio. kr. til 10,4 mio. kr., svarende til 23 pct. 

Udgifter til foder steg med 1,0 mio. kr. til 5,0 mio. kr., svarende til 25 pct. Resultatet for økologiske malkekvægsbedrifter blev overgået af konventionelle bedrifter med malkekvæg, som steg med 3,1 mio. kr. til 4,8 mio. kr. i gennemsnit i 2022.

Bred fremgang for økologerne

Det var ikke isoleret set mælkeproducenterne, der kunne hente gode gevinster hjem sidste år. Det gælder økologerne bredt set, ifølge Danmarks Statistik.

Driftsresultatet for de økologiske heltidsbedrifter var med 2,3 mio. kr. i gennemsnit 0,9 mio. kr. højere end i 2021 og det højeste nogensinde. Dermed fulgte resultaterne for de økologiske bedrifter den generelle tendens for landbruget i 2022. 

Det gennemsnitlige driftsresultat trækkes op af resultatet for bedrifter med mere end 200 køer, som udgjorde 41 pct. af populationen i 2022. 43 pct. af malkekvægsbedrifterne havde mellem 100 og 199 køer, mens 15 pct. havde under 100 køer i 2022.

På tværs af størrelsesgrupper var driftsresultatet positivt i 2022, også efter ejeraflønning.

Fald hos svin og fjerkræ

Stigningen i driftsresultatet dækker dog over store variationer imellem bedriftstyperne. Imens resultaterne for bedrifter med malkekvæg og planteavl steg, faldt de for bedrifter med svin og fjerkræ.

For bedrifter med malkekvæg steg det gennemsnitlige driftsresultat med 1,7 mio. kr. til 3,5 mio. kr., mens driftsresultatet for planteavlsbedrifter steg med knap 800.000 kr. til 1,3 mio. kr. 

Omvendt skete der en nedgang hos økologiske svine- og fjerkræsproducenter.

For bedrifter med svin faldt driftsresultatet 1,6 mio. kr. til 335.000 kr., og for fjerkræbedrifter faldt det 582.000 kr. til 1,2 mio. kr. 

Efter driftsresultatet reduceres med en (beregnet) aflønning af ejerens timer, blev det i gennemsnit til et overskud på 1,8 mio. kr. for økologiske bedrifter i 2022, hvilket er mere end en fordobling fra 880.000 kr. i 2021. 

Svinebedrifter var den eneste økologiske bedriftstype med negativt resultat efter ejeraflønning i 2022.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie, AgriWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter