Merkur Andelskasse har i sommer lanceret et nyt initiativ under navnet Planterejsen, der med 100 mio. kr. i ryggen skal skubbe til ikke bare andelskassens egen grønne omstilling, men også det danske landbrugs. 

I essensen udvider Merkur sin låneramme for økologiske landmænd, der vil omlægge en større del af sin produktion mod det plantebaseret marked. Eller for nye landmænd, der vil producere plantebaseret mad. For en langt større del af den danske landbrugsbranche skal i stedet for at producere mad til dyr, fremover producere mad direkte til forbrugerne, lyder det i Planterejsen-konceptet. 

De nye lånerammer kommer med en lidt større risiko for Merkur Andelskasse, end når pengeinstituttet låner penge til andre brancher, fortæller erhvervsdirektør Ole Mathiassen.

Små og mindre iværksættervirksomheder kan have svært ved at imødekomme de sædvanlige krav, som Merkur Andelskasse stiller, for at skubbe mere til den grønne omstilling,

Derfor har andelskassen lempet lidt på kravene for udlån til virksomheder, der producerer plantemad til mennesker, og dermed får virksomhederne bedre betingelser for at kunne bidrage til den grønne omstilling, og ”dermed får virksomhederne bedre betingelser for at komme i mål,” siger Ole Mathiassen. 

”Vi ved, at der er rigtig mange omkostninger forbundet med at omlægge sin produktion eller at starte noget helt andet op. Så vi har faktisk kalkuleret tab ind i de her lånerammer, som samtidig har en langt længere tilbagebetalingsfrist,” siger Ole Mathiassen, før han fortsætter:

”Så vi ved godt, at afkastet ikke kommer til at være prangende i starten, og at det ikke giver et umiddelbart og hurtigt cashflow. Men det kan vi godt se igennem og acceptere i forbindelse med Planterejsen, fordi den er så vigtig.”

Op ad bakke

I dag er omtrent 12 pct. af Merkurs udlån inden for den danske landbrugsbranche. Med et øget fokus på plantebaseret landbrug håber Ole Mathiassen på, at den procentdel hæves. 

”Vi vil gerne have flere landmænd som kunder, som producerer plantemad til mennesker. Og derudover vil vi gerne slå et slag for, at en større del af den danske landbrugssektor er mere plantebaseret.”

Ole Mathiassen har fulgt med i udviklingen af det plantebaseret marked og de affødte produkter. Det seneste år har der været megen snak om, at markedet ikke udvikler sig hurtigt nok, hvor man har set store kurstab for de største amerikanske virksomheder på området såsom Beyond Meat, hvor børsværdien af den amerikanske storaktør inden for kødalternativer, er styrtdykket siden toppen i starten af 2021.

Samtidig har nogle af de største fødevareselskaber såsom Nestlé trukket sine plantebaseret produkter tilbage, da de ikke solgte godt nok. Herhjemme har samme ordlyd lydt gentagne gange fra b.la. Stryhns og Danish Crown. 

Også tættere på den danske grænse sendte den store britiske fødevareproducent, Meatless Farm, alle medarbejdere hjem, da forretningen blev taget under administration i juni.

Prikke til udviklingen

Meget tyder dermed på, at den eksplosive vækststigning, der for få år siden fik opmærksomhed fra forbrugere og investeringer til de største planteaktører, for længst er stoppet. I hvert fald hvis man ser på det internationale marked. 

Men herhjemme vil omtrent 30 pct. af de danske forbrugere stadigvæk gerne spise plantebaseret, vurderer Ole Mathiassen. Og de negative historier ændrer ikke ved, at mere plantebaseret mad på tallerknerne bliver nødt til at blive en realitet. 

”Det er jo ikke første gang, at du ser, at noget ikke går så hurtigt, som man kunne have håbet. Og det er jo egentlig det, vi gerne vil forsøge at prikke lidt til,” siger Ole Mathiassen.

Er 100 mio. kr. nok til det? 

”Nej. Ikke til Danmarks omstilling. Men det er det, vi kan gøre lige nu. Og så håber vi, at andre lånegivere også kan se, at det her er en god idé,” siger Ole Mathiassen, der pointerer, at i takt med, at Merkurs totaludlån vokser, vil udlandsraten til Planterejsen ligeledes vokse. 

Flere banker må følge med

Merkur Andelskasse er den første af sin slags i Danmark, der direkte allokerer en udlånsramme til plantebaserede fødevarer. Ole Mathiassen mener dog, at behovet er stigende, og at initiativet kræver opbakninger fra andre banker. 

”Der sker slet ikke nok fra bankernes side. Konventionelt landbrug er en stor forretning for bankerne, og hvis bankerne begynder at stille krav, så kan landmændene bare skifte bank,” siger Ole Mathiassen og fortsætter: 

”Men som branche mener jeg, at der bliver svigtet ift. at få nedbragt CO2-udledningerne fra konventionelt landbrug,” siger han og pointerer samtidig, at man fra politisk side kunne ændre i moms- og afgiftsreglerne, så det er mere favorabelt at konverterer sit landbrug til økologi og et mere plantebaseret fokus.