Ellemann: Frygt for slap udlændingepolitik blokerer for ny arbejdskraft

Dansk Erhverv har foreslået at hente 50.000 nye arbejdere til landet, som også fødevarebranchen har kaldt på igennem en årrække. Men Folketinget er en barriere, siger Venstre-formand.
Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen og Dansk Erhvervs adm. direktør Brian Mikkelsen i debat om udenlandsk arbejdskraft på årsmøde i organisationen. | Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen og Dansk Erhvervs adm. direktør Brian Mikkelsen i debat om udenlandsk arbejdskraft på årsmøde i organisationen. | Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Frygten for at blive kaldt en ”slapper” på udlændingeområdet har blokeret for, at Folketinget har banet vej for, at der har kunne hentes international arbejdskraft til Danmark.

Det siger vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) på Dansk Erhvervs årsdag.

”Siden 00’erne har skiftende regeringer strammet reglerne,” siger han.

”Men vi er endt i en situation, hvor vi er bange for at træffe kloge og nødvendige beslutninger, der kan sikre international arbejdskraft, i frygt for at blive kaldt ”en slapper”.”

Dansk Erhvervs årsmøde er præget af debatten om, hvorvidt der skal hentes udenlandsk arbejdskraft til Danmark for at møde den demografiske udvikling og aktive økonomi.

”Mangel på arbejdskraft er en reel udfordring for Danmark. Det skal vi gøre noget ved uden at være bange for at blive kaldt ”slappere”,” siger Jakob Ellemann-Jensen.

På regeringspartiet Moderaternes sommergruppemøde foreslog partiformand og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen at indgå samarbejdsaftaler om ny arbejdskraft med afrikanske lande som Kenya.

Samme besked kom onsdag fra Dansk Erhverv, hvor direktør Brian Mikkelsen foreslog at hente 50.000 nye arbejdere ind, blandt andet fra lande i Afrika.

Den umiddelbare reaktion fra Socialdemokratiet på både Moderaterne og Dansk Erhvervs udspil var forbeholden.

”Jeg tror, vi har forskellige perspektiver. Moderaterne var ærlige om, at det her var deres indspil til debatten, men der står også bare meget klart i regeringsgrundlaget, hvad vores politik er. Det er en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, og det er dét, jeg arbejder ud fra,” siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Berlingske.

På Dansk Erhvervs årsmøde blev Jakob Ellemann-Jensen spurgt til den tvist. Her anerkendte han, at man i dansk politik er blevet enige om, at antallet af indvandrere betyder noget.

”Nu skal vi blive enige om, at ophavslandet også betyder noget,” siger han.

Derfor skal ”det gøres klogt” i samspil med en ”stram” udlændingepolitik.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter