Bælgs produkter finder vej til 7-Eleven

Det er den helt store tryktest af de bælgfrugtsbaserede snacks, fortæller stiftere til Fyens Stiftstidende. 
Foto: Bælg / Pr
Foto: Bælg / Pr

Bælg skal snart stå den helt store test, når den kikærtebaserede snack rammer i alt 190 danske 7-Eleven-butikker. 

Det er i hvert fald sådan, medstifter Martin Hansen formulerer det over for Fyens Stiftstidende:

”Det er en interessant måde at få tryktestet produktet på. Vi er ude i butikker over hele landet, og vi har fået stor eksponering, men én ting er at have en interessant idé og et godt produkt. Noget andet er, om vi er klar til det herhjemme,” siger Martin Hansen til avisen. 

Aftalen med 7-Eleven er produktet af halvandet års dialog med detailkæden. 

Bælg startede som et eksperimenterende projekt hjemme i Martin Hansens mors kælder tilbage i slutningen af 2010’erne. 

I dag tæller kundelisten hoteller, konferencecentre, Meny-supermarkederne, helsekostforretninger og helsekostforretninger over hele landet - og altså meget snart 7-Eleven.

Bælg modtog i 2022 Sol over Gudhjem-prisen og fik senere samme år en investering via tv-programmet Løvens Hule på 350.000 kr. fra Tommy Ahlers til gengæld for 15 pct. af ejerskabet i Bælg. 

Selskabet har foreløbigt kun aflagt to regnskaber. I 2022 endte selskabet med en bruttofortjeneste på minus 240.000 kr. og en bundlinjen på minus knap 500.000 kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter