Pas godt på eksporten og hold stram snor til de vigtigste markeder ude i verden.

Fødevaresektoren sender i kølvandet på regeringens udspil til en finanslov for 2024 en klar opfordring til politikerne. I et oplæg til en debat om den danske eksportindsats kommer der klare anbefalinger fra en række organisationer under titlen ”En nødvendig fremtidssikring af eksportfremmeindsatsen for fødevareklyngen”.

Bag opråbet står Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, Danmarks Fiskeriforening, Danish Seafood Association, Marine Ingredients Denmark, Danish Export Association, Dokofo og Dansk Erhverv.

”Det bekymrer os, at finansieringsgrundlaget for det unikke, danske offentlig-private samarbejde om eksportfremme for fødevareklyngen står over for en alvorlig nedgang i bevillingen ved udgangen af 2023. Det truer selve grundlaget for eksportfremmeindsatsen,” lyder det i oplægget.

Her understreges der et klart behov for at holde hånden under den nuværende eksportindsats og øge den på en række områder for at sikre den danske fødevareeksport på godt 190 mia. kr., hvilket skaber 134.000 job over hele landet.

Indsatsen bliver ramt

Derfor kommer organisationerne med fire anbefalinger, hvor blandt andet Fødevarestyrelsens indsats i forhold til markedsadgang er af vigtig karakter, fordi man ifølge Landbrug & Fødevarer ikke kan sætte andre til denne indsats med at åbne dørene rent fagligt.

”Fødevarestyrelsen bliver desværre ramt i dette finanslovsforslag. Styrelsens internationale arbejde med at åbne markeder og fastholde eksisterende eksportmarkeder vil indskrænket,” siger direktør Flemming Nør-Pedersen fra Landbrug & Fødevarer.

Han understreger, at området er blevet negligeret, og at hullerne ikke er fyldt op igen, hvilket truer med få indflydelse, når de danske fødevareselskaber skal ud på nye markeder, eller vejen skal banes for nye produkter. Der er det vigtigt at have en officiel myndighed med ”kongekronen” på papiret, når stakken af dokumenter skal udfyldes. 

”Det er ærgerligt, fordi fødevareklyngen eksporterer for små 200 mia. kroner årligt. Den eksport gavner Danmarks handelsbalance og velfærden. Vi skal konstant holde forbindelserne åbne og intakte. På den baggrund er vi ærgerlige over, at man skærer på netop det område,” siger Flemming Nør-Pedersen, der kalder området for en ”vigtig prioritering” i forhold til de forestående forhandlinger. 

Stikker dybere

I oplægget understreger brancheaktørerne, at global handel er blevet mere vanskeligt med tiltagene eksempler på tekniske handelshindringer, flere eksportrestriktioner og nye nationale støtteordninger, der kan betyde barrierer for eksporten. 

”Samlet set vokser antallet af globale handelshindringer derfor fortsat, og landbrugs- og fødevareområdet tegner sig for en uforholdsmæssig stor andel set ift. andelen af den samlede internationale handel,” lyder indsparket til regeringen med klar opfordring til en mere målrettet indsats. 

Organisationerne peger omvendt på, at der kan være masser af valutakroner at hente i den grønne omstilling, hvis Danmark formår at positionere sig helt rigtigt - ikke mindst på fødevarefronten:

”Den danske fødevareklynge har en unik mulighed for at bidrage til at løse de globale udfordringer med effektive, bæredygtige og innovative produktionsmetoder, produkter og løsninger. Det kræver investeringer, både fra politisk hold og fra erhvervet, at få realiseret potentialet.” 

”En politisk investering i at sikre, at myndighederne har de nødvendige ressourcer til at løfte den grønne dagsorden på eksportmarkederne, vil kunne tjene sig hjem mange gange,” lyder et andet argument for at styrke den officielle fødevareindsats.

Og generelt savner organisationerne mere opbakning til de direkte eksportindsatser ude på markederne, som man har haft stor gavn af i årevis, men som står til at blive skåret:

”Danske fødevareeksportører har udnyttet mulighederne i mange års globalisering. Skal vi fastholde og udbygge dansk landbrugs- og fødevareeksport i en mere lukket og langt mere usikker verdensøkonomi, kræver det forstærkning af dansk repræsentation på en række vigtige markeder samt i de hjemlige funktioner i Fødevarestyrelsen og i Udenrigsministeriets Trade Council.”