Klimarådet overlever i nyt finanslovsforslag

Regeringens nye finanslovsforslag undgår nedskæringer af Klimarådet med nye millionbevillinger.
For Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, var usikkerhed om fremtidige midler en hæmsko. | Foto: Liselotte Sabroe/ritzau Scanpix
For Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, var usikkerhed om fremtidige midler en hæmsko. | Foto: Liselotte Sabroe/ritzau Scanpix
af ritzau

Klimarådets bevilling fortsætter i 2024, 2025 og 2026 i regeringens finanslovsforslag.

Det erfarer Ritzau, der har set udspillet.

I 2024 får Klimarådet 25,8 mio. kr. I 2025 er der afsat 25,6 mio. kr., og i 2026 er der afsat 25,4mio. kr.

Dermed er der klarhed over ekspertorganets nære fremtid, hvilket har været efterlyst af grønne partier og organisationer.

Rådets bevilling har været gennem et intenst forhandlingsforløb det seneste år.

I finanslovsforslaget for 2023 havde regeringen ikke afsat penge til de kommende års drift af Klimarådet.

Rådet ville gå fra at modtage 24,8 mio. kr. i 2023 til 9,3 mio. kr. i 2024.

Det ville betyde store nedskæringer og usikkerhed, varslede rådet.

”Hvis nogle af vores medarbejdere stopper, kan vi ikke tillade os at slå deres stillinger op igen. Det vil være uansvarligt af os at hyre nye kolleger ind, når vi principielt risikerer at skulle afskedige medarbejdere inden året er omme,” udtalte Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, i den forbindelse.

I forhandlingerne om finansloven for 2023 fik aftalepartierne indført nye penge til rådet i 2024, så der var ét års klarhed.

Planen var herefter, at de kommende års bevilling skulle aftales med finansloven for 2024, og det foreslås nu.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter