Hvordan bør den danske fødevarekontrol se ud i de kommende år? 

Det skal politikerne inden årets udgang, hvor det eksisterende forlig, Fødevareforlig 4, udløber – blive enige om. Men hvordan bør det kommende forlig stykkes sammen, hvis det står til de forskellige aktører i den danske føde- og drikkevarebranche? 

Det spørgsmål stiller FødevareWatch i denne serie til forskellige aktører.

I dag har Leif Nielsen, direktør i brancheorganisationen DI Fødevarer under Dansk Industri, ordet. 

Øverst på listen står for DI Fødevarer et farvel til de to obligatoriske og egenbetalte kontroller, der pålægges virksomheder i tilfælde af indskærpelser og anmærkninger ved kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen.

”En af de skøre ting, der kom ind med sidste forlig, var de to, obligatoriske kontrolbesøg ved anmærkninger. Det bør man fjerne, og det gør man af flere grunde – først og fremmest for at effektivisere kontrollen,” siger Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer og fortsætter:

”De obligatoriske kontrolbesøg er spild af tid og kan bruges langt bedre på nogen, der ikke har intentioner om eller kan overholde lovgivningen.”

I Dansk Industris optik giver det bedre mening at udvide den risikobaserede kontrol, hvor man ud fra datamodeller udvælger virksomheder, der skal have flere besøg end andre. Hvor ofte en virksomhed får besøg fra Fødevarestyrelsens kontrollanter afhænger med andre ord af, hvad der foregår i virksomheden, og hvor god denne er til at følge reglerne. 

”Det har gjort, at man har kunnet spare rigtig mange penge over tid – og den del, mener vi, man godt kunne udvide fra detail til også at gælde engroserhvervet,” siger Leif Nielsen.

Nødvendigt med stærkere beredskab

For Dansk Industri har de seneste år også tydeliggjort et behov for en styrkelse af beredskabet til krisehåndtering. Leif Nielsen begrundet behovet med det, at flere kriser de seneste år er kommet oven i hinanden, herunder corona og fugleinfluenza.

”Det, at vi bliver flere mennesker på kloden i større og større bysamfund og bliver mere og mere globaliserede, gør, at risikoen for at skulle håndtere to, samtidige kriser er blevet større. Dermed må man simpelthen heller ikke undervurdere nødvendigheden af at have et stærkt myndighedsberedskab til at håndtere kriserne,” siger Leif Nielsen.

Hvad mener I konkret, at beredskabet mangler i dag?

”Jeg er ikke sikker på, at man har de nødvendige ressourcer til at kunne håndtere to samtidige kriser med udbrud af pandemier, humane sygdomme og zoonoser (sygdomme, der smitter mellem dyr og mennesker, red.) Jeg kan godt være nervøs for, at man får sparet på de områder, så man i virkeligheden ikke har styrken til at modstå den slags i fremtiden.”

”Jeg synes også, at vi så nogle ting – herunder minkhåndteringen – som viste, at der ikke var tilstrækkeligt med ressourcer. Og samtidig er der jo tale om ganske få omkostninger i det forebyggende beredskab, i forhold til hvad omkostningerne er, når det går galt,” fortsætter branchedirektøren.

Ifølge Leif Nielsen bør en styrkelse af beredskabet blandt andet indebære et fokus på etableringen af stærkt netværk med forskellige myndigheder på eksportmarkederne. 

”Skadeligt” at spare på eksportområdet

I det hele taget er der, står det til Dansk Industri, behov for en styrkelse af eksportarbejdet. Det skal gøres mere agilt, i tilfælde af at virksomheder - som det skete med Ruslands invasion af Ukraine - må trække sig fra et marked med kort varsel. 

”Der kan hurtigt ske noget på et marked – det har vi senest set med Rusland. Og hvis Danmark skal bevare sin vækst og velstand, skal man have evnen til at flytte sig rundt i verden og bygge nye markeder,” siger Leif Nielsen og uddyber:

”Inden for fødevareområdet handler det om at have langsigtede partnerskaber med veterinærmyndigheder og myndigheder i det hele taget rundt om i verden. Det er ikke noget, man opdyrker på en dag – også fordi fødevareområdet er anderledes end så mange andre områder.”

Leif Nielsen begrunder det med, at det blandt andet kræver ”rigtig mange lokale godkendelser og tilladelse til at eksportere ud fra nogle sundhedsstandarder.”

”Derfor er gode relationer uhyre vigtige. Der ligger nogle ret store bevillinger, men de er kortsigtede, så hvis ikke der sættes penge af, forsvinder de. Og det må ikke ske, for der har næsten aldrig været mere brug for dem, end der er nu med den verden, vi kigger ind i,” siger Leif Nielsen, der kalder det decideret ”skadeligt” at spare på de områder.

”Vi er nødt til at udvide markedet for danske fødevarer og sprede risikoen til næste gang, der måtte opstå noget lignende det, vi har oplevet med Rusland, hvor man får afbrudt handelsrelationerne. Hvis man sørger for at udvikle tingene nu, kan katastrofen være mindre i fremtiden,” siger han.

Fut under klimamærket

Højt på Dansk Industris ønskeseddel står også ønsket om, at man i forbindelse med Fødevareforlig 5 får fulgt op på arbejdsgruppens indstilling om et dansk klimamærke. Der skal fart på, og omfanget af mærkningens skal udvides, lyder det fra Leif Nielsen: 

”Lad os nu få det skubbet i gang og hæve ambitionerne for klimamærket.”

Klimamærke ventes først implementeret i 2025

Som det ser ud nu, er der fortsat to forhold, som man med klimamærket mangler at blive enige om. For det første indgår der foreløbigt kun 500 varer i anbefalingen fra arbejdsgruppen - og her så man i Dansk Industri gerne, at der i stedet stod 2000. 

”Det havde man ikke mulighed for inden for det eksisterende budget. Men det budget kunne man jo etablere,” siger Leif Nielsen, der videre fremhæver, at mærkningen først står til at træde i kraft i sommeren 2025:

”Det, synes vi, der er rigtig lang tid til, så vi så gerne, der blev sat nogle flere penge af, så man kunne få det lavet hurtigere.”

Hvor meget mere tænker I, der skal prioriteres økonomisk?

”Jeg tror, man kommer langt for 10 mio. kr. ekstra, men det kan andre bedre vurdere. Taget i betragtning, hvad man ellers bruger på klimaindsatser, taler vi dog få millioner og ikke få milliarder og er dermed i småtingsafdelingen.”

”Derfor synes jeg også, det er synd, hvis man ikke tænker i det her, der kan få os alle til at ændre noget adfærd,” siger Leif Nielsen afsluttende.