Så stor er eksporten til Kina - fødevarer med i toppen

Kina er Danmarks fjerdestørste handelspartner. Udenrigsministeren besøger Kina for at forny samarbejdsprogram.
Foto: Eduardo Leal/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Eduardo Leal/AFP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tager tirsdag til Shanghai for at underskrive et nyt grønt samarbejdsprogram med Kina. 

Besøget har skabt debat, da SF, Danmarksdemokraterne, DF og Liberal Alliance er skeptiske over for rejsen og aftalen. SF mener, at Danmark med besøget er med til at give legitimitet til Kina.

Besøget varer frem til fredag den 18. august, og med på turen er repræsentanter fra danske virksomheder som Novo Nordisk, Lego, Danfoss og Mærsk. 

Læs om Danmarks samhandel med Kina her:

* Kina er en vigtig handelspartner for både Danmark og EU - og er Danmarks fjerdestørste handelspartner på både import- og eksportsiden.

* Danmark importerede i 2022 varer og tjenester for mere end 100 milliarder kroner fra Kina inklusiv Hongkong.

* I 2022 kom 7,1 procent af Danmarks import af varer og tjenester fra Kina inklusiv Hongkong.

* Danmark eksporterede i 2022 for lidt over 88 milliarder kroner til Kina. 

* Andelen af dansk eksport til Kina og Hongkong er blevet mere end fordoblet siden 2005.

*Søtransport, medicinalprodukter, fødevarer og maskiner udgør den største del af dansk eksport til Kina.

* En del danske virksomheder anvender kinesisk producerede komponenter i sine færdige produkter.

* Kina udvinder og forarbejder sjældne jordarter og andre råstoffer, som ikke kan findes andre steder. De bliver for eksempel brugt i produktionen af grøn teknologi som solceller, vindmøller og elbiler.

* I 2018 var cirka 60.000 danske arbejdspladser knyttet til efterspørgslen i Kina. Det er dobbelt så mange som for ti år siden.

Kilder: Dansk Industri, Nationalbanken og Danmarks Statistik.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter