De typiske grillprodukter har haft svære vilkår denne sommer, hvor regnen er faldet i lårtykke stråler landet over.
Det fortæller Peter Bendixen, der er salgsdirektør i Danish Crown til Dagligvarehandlen.
”Generelt kan vi godt sige, at vi godt kan se, at vejret har været dårligt, når vi ser på salget af grillprodukter som spareribs, pølser og marineret ferskkød, hvor der særligt i juli er solgt mindre end sidste år.”
Han fortæller dog videre, at når grillprodukterne alligevel er endt i danskernes indkøbsprodukter, så har de været i kategorien premium, der er kendetegnet ved at være en kende dyrere end andre produkter. Det står i kontrast til den bevægelse, der har været de seneste år, hvor danskerne har købt billigere produkter.