Beyond Meat skuffer på salget og nedjusterer

Nedjusteringen begrundes med udfordringer i salgsmikset, der overskygger fremskridt i driften, skriver selskabet.
Foto: Mike Blake/Ritzau Scanpix.
Foto: Mike Blake/Ritzau Scanpix.
AF MARKETWIRE

Plantekødsproducenten Beyond Meat har mandag nedjusteret sine forventninger til 2023 i forbindelse med sit regnskab for andet kvartal.

Regnskab såvel som opdateret prognose lander helt ved siden af markedets forventninger. Det kvitteres med et fald på 7,1 pct. i eftermarkedet i USA.

Beyond Meat venter nu en omsætning i niveauet 360-380 mio. dollar, hvor der tidligere var ventet 375-415 mio. dollar. Forventningen blandt analytikerne var ifølge Bloomberg News et salg på 388,1 mio. dollar.

”Mens vi sænker forventningerne til omsætningen i 2023, venter vi uændret en beskeden tilbagevenden til toplinjevækst på årsbasis i tredje og fjerde kvartal af 2023,” skriver selskabet i sit regnskab og tilføjer, at et sænket pengeforbrug samt en bedre bruttomargin ligeledes er ventet.

Nedjusteringen begrundes med udfordringer i salgsmikset, der overskygger fremskridt i driften, fremgår det videre.

Også omsætningen for andet kvartal landede uden for skiven. Beyond Meat realiserede et salg på 102,1 mio. dollar, mens der var ventet 108,5 mio. dollar.

Det justerede driftsunderskud på 40,8 mio. dollar viste sig dog bedre end ventet, da analytikerne havde regnet med 42,2 mio. dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også