Danish Crowns topchef forlader nu sin bestyrelsespost i Foss-koncernen.
Det fremgår af en opdatering på CVR-registret og kommer i forlængelse af, at Jais Valeur tidligere på året kandiderede og også blev valgt til Alm. Brands bestyrelse.
Det er kutyme i en række virksomheder, at topchefer og ledere tillades maksimalt to bestyrelsesposter ved siden af deres direktørjob. Det gælder også Danish Crown.
Danish Crowns topchef har kurs mod Alm. Brand Groups bestyrelse
Jais Valeur blev valgt ind bestyrelsen for Foss, der producerer analyse- og måleinstrumenter til landbrugs- og fødevareindustrien helt tilbage i 2009. Ud over posten der har han ligeledes i en årrække været næstformand i bryggerivirksomheden Royal Unibrew.
Det kom frem i april, at Jais Valeur stillede op til posten i finanskoncernen Alm. Brand. Her har han fået sæde ved siden af formand Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen, der er landmand og også formand for Danish Agro.
Ud over Jais Valeurs bestyrelsesposter har hans direktions-kollega i Danish Crown Tim Ørting Jørgensen også skiftet poster i dette forår. I april kom det frem, at han fremover har sæde i såvel Uhrenholt-koncernen samt frø-selskabet DLF.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch.)
Uhrenholt får Danish Crown-direktør med i bestyrelsen
DLF henter Danish Crown-direktør til bestyrelse