EU-Kommissionen vil have 30 procent mindre madspild i 2030

Tonsvis af mad går hvert år til spilde i EU. Nu foreslår EU-Kommissionen nye mål for mindsket madspild. Opdateres
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Ritzau

EU-Kommissionen har onsdag præsenteret et forslag til to nye målsætninger for mindre madspild i EU.

I landbruget og i forarbejdning af fødevarer skal der skæres ti procent af madspildet inden 2030, mener kommissionen.

For madspild i husholdninger, supermarkeder og på restauranter lyder målsætningen på 30 procent.

Ifølge kommissionen går næsten 59 millioner ton mad til spilde i EU hvert år. Mere end halvdelen kommer fra husholdninger.

Kampen mod madspild vil både være til gavn for fødevaresikkerhed og for klima og miljø, skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse onsdag.

Fra dansk side lyder ambitionen på området, at man vil bidrage til at indfri FN’s mål for madspild.

Det lyder på en halvering af det globale madaffald hos forbrugere og i detailbranchen.

Det er altså et noget mere ambitiøst mål end det, EU-Kommissionen foreslår.

Kommissionens forslag skal nu på forhandlingsbordet i både EU-Parlamentet og Rådet, hvor landene er repræsenteret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter