Novozymes fusion kan være skyld i Chr Hansen kaos

Den forestående fusion mellem Novozymes og Chr Hansen kan ifølge rådgiver være årsagen til, at Chr Hansen har imødekommet en amerikansk kunde i sagen om tilbagetrukket støtte til LGBT+-miljøet. 
Foto: Lars Krabbe/Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix
Foto: Lars Krabbe/Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix

Indtjening over værdier. Sådan kan Chr Hansens stoppede støtte til LGBT+-miljøet tolkes. 

Det udtaler rådgiver og investor Jens Løgstrup, der var med, da Fredgaard fusionerede med Fona og efterfølgende i direktionen i det blivende selskab, F Group, skriver Børsen

Ifølge Chr Hansen selv skyldes den tilbagetrukne støtte, at medarbejdere i USA har været udsat for trusler. Men med en forestående fusion med Novozymes i 2024, så er der muligvis også en anden forklaring. 

“Der er ingen tvivl om, at man er bange for at miste omsætning, eller at noget står i vejen for indtjeningen i dette virksomhedssalg, for det vil ofte kunne give problemer,” siger Jens Løgstrup. 

Chr Hansen har ikke ønsket at udtale sig til Børsen. Novozymes skriver, at Chr Hansen og Novozymes er to separate selskaber indtil fusionen i starten af 2024. 

Virakken om Chr Hansens tilbagetrukne støtte til LGBT+-miljøet startede i slutningen af juni, hvor ingredienskoncernen havde forberedt en tydelig støtte i forbindelse med den globale Pride-måned, men mindre end to uger efter et offentligt regnbuefarvet fremstød var støtten faldet fra den danske koncern. Dengang skrev Børsen, at det skyldes det pres fra USA, hvor interessenter ikke er enige i støtten til LGBT+miljøet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter