Medister, grisekød og skinkekød solgt i Rema 1000 tilbagekaldes

Fund af salmonella får Himmerlandskød til at tilbagekalde visse pakker med medister, grisekød og skinkekød.
Foto: Rema 1000/pr
Foto: Rema 1000/pr
Ritzau

Kødproducenten Himmerlandskød tilbagekalder frilandsmedister samt hakket grisekød og hakket skinkekød af frilandsgris på grund af fund af salmonella.

Kødet bør leveres tilbage til butikken, hvor det er købt eller kasseres, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Produkterne er blevet solgt i Rema1000-butikker over hele landet.

Konkret handler det om tre typer af kød, hvor virksomheden i forbindelse med egenkontrol har fundet salmonella i medisteren.

Da samme råvare indgår i det hakkede grisekød og hakkede skinkekød, er der risiko for, at der også er salmonella i disse produkter.

Det er medister af mærket ”Frilandsgris” ti procent fedt i pakker af 400 gram, som har en sidste anvendelsesdag den 22. juni 2023.

Derudover er det også hakket grisekød af mærket ”Frilandsgris” med 8-12 procent fedt i pakker af 400 gram og hakket skinkekød af mærket ”Frilandsgris” med 4-7 procent fedt i pakker af 400 gram.

Begge med en sidste anvendelsesdag mellem 20.-22. juni 2023.

Salmonella er en bakterie, der forårsager en mave-tarminfektion.

Symptomerne på infektion med salmonella er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdom kan vare fra få dage til flere uger.

Smitte sker næsten udelukkende gennem mad. Det skyldes, at salmonellabakterier lever i mange dyrs tarmsystemer.

Salmonella har i flere år været meget sjældent forekommende i danskproducerede æg og kyllingekød. Antallet af infektioner er derfor gået væsentligt ned i forhold til omkring årtusindskiftet.

Oplever du symptomer i forbindelse med indtag af nogen af de tilbagekaldte kødprodukter, opfordrer Fødevarestyrelsen til, at du kontakter din læge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter