Nye fødevareteknologier bør tages i brug til at fremstille alternativer til animalske fødevarer.

Men kun hvis de bidrager til en bæredygtig omstilling af fødevareområdet og øger menneskers sundhed.

Sådan lyder anbefalingen fra Det Etiske Råd i en ny redegørelse, der ”skal bidrage til at fremme en nuanceret debat”.

Nye fødevareteknologier kan dog stadig forbindes med usikkerhed, og de må ikke komme til at stå alene som løsning, lyder det.

Rådet fremhæver, at flere eksperter foreslår at benytte teknologien som et middel til at mindske udfordringerne med mangel på mad og den klimabelastning, der er forbundet med animalsk fødevareproduktion.

Teknologierne, der er rettet fokus på, kan producere fødevarer, der ligner kendte animalske produkter, herunder plantefars og kultiverede kød- og mejeriprodukter.

Sidstnævnte produceres ved at udtage dyreceller, der efterfølgende deler sig og omdannes til muskelfibre i først en bioreaktor og senere hen på stilladser.

Ifølge tænketanken Concito står produktionen af mad for 30 procent af klodens samlede udledning af drivhusgasser.

Tænketanken har samtidig en database, der viser, at et kilo oksemørbrad udleder 152 kilo CO2. Det svarer ifølge DR til en køretur til Paris fra Danmark.

Verdensbefolkningens samlede indtag af kød- og mejeriprodukter er steget markant, hvorfor der globalt produceres tre gange så meget kød og dobbelt så meget mælk som for 50 år siden, skriver rådet i sin redegørelse.

Efterspørgslen forventes kun at stige i fremtiden.

Af den grund er der grund til at sætte ind hurtigt, og det vil kræve en stor indsats, hvis klimasituationen skal stabiliseres i fremtiden, mener rådet.

De nye produkter skal potentielt kunne erstatte animalske fødevarer og lette overgangen til en kost, der består af flere grønne alternativer, lyder konklusionen.

Rådet nævner desuden genmodificerede afgrøder, insektmel og svampemel som eksempler på produkter, der kan produceres ved hjælp af teknologi.