Britisk supermarked sænker priserne på over 200 varer

Prisfaldet er en del af en plan til 100 mio. pund for at afbøde inflationen.
I februar sænkede Waitrose priserne på mere end 300 af kædens egne brand-produkter. | Foto: Peter Cziborra/reuters/ritzau Scanpix
I februar sænkede Waitrose priserne på mere end 300 af kædens egne brand-produkter. | Foto: Peter Cziborra/reuters/ritzau Scanpix

Den britiske supermarkedskæde Waitrose sænker priserne på mere end 200 varer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Blandt de over 200 varer er blandt andet smør, ketchup, sukker, salat og is.

Prisfaldet sker som led i en 100 mio. pund plan for at afbøde konsekvenserne ved den høje inflation i Storbritannien, hvor priserne på fødevarer er steget med over 19 pct. det seneste år.

I februar sænkede Waitrose priserne på mere end 300 af kædens egne brand-produkter, hvilket ifølge selskabet har tiltrukket nye kunder.

Også dagligvarekæder som Tesco og Sainsbury har den seneste måned sænket priserne på eksempelvis smør og brød.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie, DetailWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter