Haugen-Gruppen får ny topchef i Danmark

Fremover er det Stig Kongsfjell, der står bag roret i det norskejede handelsselskab. 
Haugen-Gruppen sælger en lang række brands til de nordiske lande. | Foto: Haugen-gruppen Foodservice/pr
Haugen-Gruppen sælger en lang række brands til de nordiske lande. | Foto: Haugen-gruppen Foodservice/pr

Stig Kongsfjell er ny adm. direktør i handelsselskabet Haugen-Gruppen Danmark, der sælger en lang række danske og udenlandske fødevarebrands til de nordiske lande. 

Det fremgår af en cvr-meddelse, hvor det videre meddeles, at den nye direktør også indtræder i bestyrelsen. 

Stig Kongsfjell, der overtager direktørposten efter Henrik Andersen, står ligeledes registreret som finansdirektør for Haugen-Gruppen i Norge. Det er uvist, om han beholder denne titel. 

Haugen-Gruppens danske selskab kunne for nyligt præsentere et regnskab for 2022, hvor udfordringerne i den grad slog igennem. 

Omsætningen steg med knap 150 mio. kr. til 498 mio. kr., men fremgangen var ikke at mærke på bundlinje, hvor blandt andet ændrede indkøbsvaner medførte et resultat, der svandt ind til 3 mio. kr. mod 12 mio. kr. i 2021. 

”Resultatet er stærkt påvirket af inflationen og derved væsentligt ændrede indkøbsvaner. Dette har reduceret marginprocent væsentligt, og på trods af vækst i aktiviteten lever resultatet ikke op til ledelsens forventninger,” skrev ledelsen i sin beretning for året. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu