Plantekompagniet lukket efter bøderegn

Bageriet, som har leveret brød til bl. a. Meny, Spar, Irma og Løvbjerg er lukket efter gentagne besøg fra Fødevarestyrelsen. 
Plantekompagniet har tidligere fået tilbagekaldt bageriets knækbrød | Foto: Pr
Plantekompagniet har tidligere fået tilbagekaldt bageriets knækbrød | Foto: Pr

Der har tilsyneladende ikke været styr på hverken håndhygiejne eller rengøring af maskiner i det fynske bageri Plantekompagniet.
Det skriver Fyens Stiftstidende.

Fire gange i løbet af årets første fire måneder har styrelsen været på besøg og konstateret bl.a. mangel på håndvaske, skimmel, gamle dejrester og skadedyr, hvilket samlet set har resulteret i bøder på knap 40.000 kr.

Direktør i Plantekompagniet, Lasse Vinderslev, havde ellers udtalt til Fyens Stiftstidende, at Fødevarestyrelsen velkommen til opfølgende kontroller.

”Der er klart nogle procedurer, der skal strammes op på. Det anerkender vi at der skal strammes op,” lød det.

Ved samme lejlighed oplyste direktøren at der var blevet ansat en driftschef, der skulle sikre procedurer, som blev overholdt i hverdagen. Men nu oplyser han til avisen, at bageriet er lukket.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter