Arla forlænger aftale med nigeriansk mejerisektor

Flere års partnerskab mellem Arla Foods og den nigerianske regering fortsætter nu med en ny aftale.

En ny femårig aftale mellem Arla og Nigerias regering er nu på plads.

Den nigerianske regering og den danske mejerikoncern indgik første gang et formelt partnerskab i 2016, og siden har parterne udviklet den lokale mejerisektor i landet, fremgår det af en pressemeddelelse.

I den nye aftale forpligter parterne sig til at fremme virksomhedsstrukturer blandt nomadiske hyrder, tilbyde muligheder for uddannelse og vidensdeling, fortsætte produktudviklingen og fokusere på bæredygtighed og skabelse af beskæftigelse og bedre levevilkår for lokale mælkeproducenter.

”Den nigerianske mejerisektor har et stort potentiale, og kombinationen af en nigeriansk iværksætterånd, en økonomi i vækst og vores ekspertise inden for mælkeproduktion gør dette til et frugtbart partnerskab,” udtaler direktør for Arla Nigeria, Peder Pedersen. 

Ud over samarbejdet med den nigerianske regering er Arla også involveret i flere andre mejerier og udviklingsprojekter i landet. Blandt disse er uddannelsesforløb for lokale landmænd.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie AgriWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter