En investering på omkring 100 mio. kr. er for nu sat på pause for Nordex Food, der sælger hvide oste.
Det skriver Nordjyske.
De seneste år hvor kriserne har stået i kø har tærret på økonomien og investeringsvilligheden i selskabet. I 2021 havde selskabet underskud for første gang siden 2013. I perioden mellem 2013 til 2021 var der ellers penge nok i selskabet, der leverede et samlet overskud på 133 mio. kr.
”Projektet på Nørager Mejeri skal stadig gennemføres, men lige nu er det på standby. Vi er nødt til at tænke os om. Indtjeningen skal være på plads, inden vi investerer så mange penge,” siger Martin Aagaard Pedersen, der er adm. direktør i Nordex Food.