Novozymes: Novo Holdings køber aktier for 66 millioner

Pengetanken øger sin ejerandel i selskabet, der står foran fusion med konkurrenten Chr. Hansen.
Foto: Pr / Novozymes.
Foto: Pr / Novozymes.
AF MARKETWIRE

Novo Holdings fortsætter med at købe aktier i Novozymes frem mod, at fusionen med Chr. Hansen falder på plads.

Denne gang er der købt 182.821 aktier til en gennemsnitspirs på 361,4834 kr. - og det betyder en samlet sum på 66.086.756 kr., oplyser Novo Holdings onsdag. Købet er dateret tirsdag og følger mandagens opkøb på 124.417 aktier til den nette sum af 45,2 mio. kr.

Ved udgangen af 2021 ejede Novo Holdings 25,5 pct. af aktierne i Novozymes, og det er den ejerandel, der ønskes bevaret.

Novo Holdings oplyste fredag til MarketWire, at det er målsætningen at bevare en ejerandel af den i fremtiden sammenlagte virksomhed på cirka 25,5 pct.

Det svarer nogenlunde til den ejerskabsandel, Holdings har i Novozymes i dag.

”Det er derfor vores hensigt gradvist over den kommende tid at øge vores ejerskabsandel af Novozymes,” oplyste Steffen Lüders, Senior Vice President, Corporate Affairs, Novo Holdings fredag til MarketWire.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også