Fødevareminister vil sætte fart på udfasning af buræg

Jakob Jensen vil undersøge muligheden for hurtigere udfasning end de 12 år, tidligere fødevareminister Rasmus Prehn gav branchen.
Foto: Ida Marie Odgaard
Foto: Ida Marie Odgaard

Der skal fart på udfasningen af produktion af buræg i Danmark.

Det ønsker fødevareminister Jacob Jensen, der har bedt fødevareministeriet om at undersøge muligheder for at sætte fart på processen om at udfase produktion af buræg på dansk jord.

Det skriver mediet Dagligvarehandlen på baggrund af en spørgerunde i Folketingssalen.

”Jeg har bedt mit ministerium om at afsøge, om der findes hurtigere veje end de 12 år, som det er vurderet nødvendigt for at undgå ekspropriation, og jeg vil også gerne undersøge, om det er muligt at forbedre burhønernes forhold, indtil en fuld udfasning er sket,” sagde Jacob Jensen onsdag i folketingssalen.

Tidligere fødevareminister Rasmus Prehn (S) lykkedes i september 2022 at få et forbud mod produktion af buræg i Danmark gennemført. Det var dog med en udfasningstid på 12 år. 

Flittige brugere ude i kommunerne

Ifølge nuværende fødevareminister, Jacob Jensens, oplysninger er det ”nærmest ingen efterhånden”, der sælger buræg ude i supermarkederne. De syv tilbageværende producenter af buræg står dog stadig for 17 pct. af den samlede produktion af æg i Danmark. Aftagerne af buræg kan også være kantiner, restauranter, catering og fødevareindustri.

De største kommuner er stadig flittige indkøbere af buræg

Aktindsigter i forskellige danske kommuner viste i november 2021, at kommunerne stadig er storindkøbere af buræg, selvom de fleste aktører i detaillivet har sagt farvel til salget af dem.

Værdien af de syv anlæg med burhøns er cirka 125 mio. kr. Det skønnede Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef i brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer i maj 2022. Et af de syv anlæg var ude af drift.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter