Cirka 29 mio. kr. fra offentlige fonde gik til reklamer for kød og mælk. Kun 7 mio. kr. fra offentlige fonde gik til reklamer for plantebaseret alternativer.

Det skriver Altinget på baggrund af en gennemgang af bevillingerne fra landbrugets produktions- og promilleafgiftsfonde. Og det er en alt for skæv fordeling, mener flere, Altinget har snakket med, herunder formand for Klimarådet, Peter Mølgaard.

”Kampagner for kød kan gøre det sværere at drive en normalisering af klimavenlig kost, og de kan bidrage til folks oplevelse af, at det er normalt at have et stort indtag af animalsk kost. Det kan også bidrage til, at folk oplever det at spise mere plantebaseret og klimavenligt, som noget man gør i mere marginaliserede grupper,” siger formand Peter Møllgaard.

Hovedargumentet fra formandens hånd er desuden, at fordelingen af offentlig støtte til reklamer strider imod regeringens ambition om at udbrede plantebaserede proteinalternativer som f.eks. Bælgfrugter.

Strider mod Prehns eftermæle

I et interview med FødevareWatch var den tidligere regerings fødevareminister, Rasmus Prehn, mest stolt af, at han i sin ministertid fik indført en ny officiel kostpyramide, som også tager klimahensyn med i regnestykket. Her fik plantebaserede alternativer som bælgfrugter en fremtrædende plads.

Rasmus Prehn har dog tidligere i en diskussion om fondenes indrentning påpeget, at der også indgår kød i kostpyramiden, og derfor er der ”stadig fornuft i at spise nogle typer kød,” som Altinget citerer ham for at sige.