Partier: PFAS-fund i økoæg kalder på hurtig ministerhandling

PFAS-katastrofen er overalt, siger SF, der vil have et nationalt forbud mod stofferne hurtigst muligt.
Foto: Annika Byrde
Foto: Annika Byrde
AF RITZAU

Fund af højt PFAS-indhold i økologiske æg sætter to streger under, at den kommende handlingsplan for en indsats mod PFAS skal være særdeles omfangsrig.

Det siger SF og De Konservative, efter at en ny rapport har påvist, hvordan de skadelige stoffer i stort omfang er fundet i økologiske æggeblommer på hønsefarme landet over.

Carl Valentin, miljøordfører for SF, kalder den nuværende situation for en decideret PFAS-katastrofe og vil have et nationalt forbud hurtigst muligt.

”Det er uhyggeligt. Den her historie er en af en lang række historier, som kommer til at køre den kommende tid. Det er et kæmpestort problem, og det er overalt i mange af de hverdagsprodukter, vi har. Derfor skal der sættes drastisk ind, først og fremmest med et nationalt forbud mod brugen af de her PFAS-stoffer og også med en større handlingsplan,” siger han. 

Mette Abildgaard, De Konservatives politiske ordfører, er enig.

Hun mødes med miljøminister Magnus Heunicke (S) tirsdag og vil skynde på ham for at få handlingsplanen realiseret.

”Jeg kan konstatere, at for hver uge der går, bliver vi informeret om nye steder, der er PFAS. Det bør have højeste prioritet for den nye minister. Jeg håber ikke, han bruger lang tid på at indhente en masse ny viden, for vi har allerede meget viden, og jeg synes bare, vi skal komme i gang,” siger hun.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter