Krisetid betyder mindre risikovillighed og mere tilbageholdenhed - også på opkøbs- og fusionsfronten.

I teorien, i hvert fald.

For det synes ikke at have været tendensen i den danske fødevaresektor, der trods krig og markedsmæssige senfølger fra coronakrisen har haft gang i opkøbs-ambitionerne.

Både Carlsberg og Royal Unibrew, Danmarks anden- og fjerdestørste fødevarevirksomheder, har haft gang i opkøbene i 2022, mens en tredje større, dansk virksomhed, Orkla Danmark, også er på udkig efter muligheder.

Og det giver god mening og er sådan set en historie, der tidligere er set, understreger adm. partner i kapitalfonden Maj Invest Equity, Jens Aaløse. Der er historisk skabt store formuer på bagkant af f.eks. finanskrisen i 1930’erne, efter Anden Verdenskrig og efter oliekrisen i 1970’erne.

”I sådanne krisetider adskiller det at købe virksomheder sig ikke fra det at købe huse. Det kan man sikkert også købe relativt billigt, hvis man har pengene. Hvis man skal i banken og låne dem, så er det alt andet lige mere omkostningstungt,” siger den adm. partner i Maj Invest Equity, der selv rummer fødevarevirksomhederne Good Food Group, Stick N Sushi og Sovino Brands i deres porteføljer. 

Han ser for sig et marked for fødevarevirksomheder, der køber andre op:

”Der er bare mange virksomheder og ejerskaber, for hvem vækst bliver belønnet. Og hvis man ikke kan få det organisk, så må man lave det akkvissitativt. Her kommer der til at være et køberfelt for dem, der i forvejen er stærke, for nu er priserne billige”.

Stigende omkostninger, dalende forbrugertillid, snak om recession og andre krisetegn er faktisk ikke noget, der sætter sig på de store selskabers indkøbslyst. Heller ikke selvom usikkerhedsfaktorerne fortsætter langt ind i 2023.

”Der vil være år, hvor investeringer i fødevarebranchen vil være forbundet med stor usikkerhed. Men der findes også kapitalstærke virksomheder, som eksempelvis Orkla, hvor man ikke rigtig har organisk vækst, men man har masser af penge, og nu kan de måske købe noget relativt billigere,” fortæller Jens Aaløse.

Årets vigtigste opkøb i fødevarebranchen

Større usikkerhed på fødevareområdet end andre brancher

At det er et positivt marked for de store pengestærke selskaber, står i kontrast til den overordnede fortælling. Sætter man en kurve over investerings- og opkøbslyst i 2020 og trækker den frem til og med 2023, så er den nedadgående: Appetiten for at handle fødevarevirksomheder er alt andet lige mindre, vurderer Jens Aaløse og pointerer, at der adskiller fødevarevirksomheder sig ikke fra mange andre industrier.

Når der alligevel er opkøbslyst hos de store selskaber, sker det også på trods af, at også de har mærket kriserne. F.eks. er fødevareindustrien den branche, der er blevet ramt hårdest af stigende energipriser, kunne Dansk Industri tidligere på året fortælle.

”Det, at energi og arbejdskraft er blevet markant dyrere, gør, at produktionsomkostningerne er steget - også steget meget - og der er ingen indikatorer på, at de vil falde helt tilbage til der, hvor de var for 1-2 år siden. De vil stadig være højere mange år frem,” siger Jens Aaløse, som også ser andre usikkerhedsmarkører - kryptonit for investorer:

”Virksomheder i fødevarebranchen er et langt stykke ad vejen likviditetstunge. Så medmindre man tjener virkelig mange penge, hvad mange ikke gør, så skal man i banken og få financieret eksempelvis sit varelager, og det er blevet dyrere. Så er der det værste ved det hele, og det er, at forbrugerne i sidste ende har markant færre penge end tidligere, og derfor forbruger de mindre.”

Dansk Orkla-direktør: Altid på udkig efter opkøbsemner til porteføljen

Derudover nævner kapitalfondsdirektøren også de igangværende overenskomstforhandlinger som noget, man fra hans bord følger med i, fordi usikkerhed om lønninger også er en del af stigende omkostninger.

Investorer kigger også mod private label

Det er efterhånden en velbeskrevet forbrugertendens, at private label og discount sælger, mens mærkevarerne har det hårdt. Samme historie gør sig gældende fra investorernes synspunkt, fortæller adm. partner i Maj Invest Equity.

”I danske fødevarevirksomheder skal man sondre mellem, om det er stærke brands, eller private label/discount, hvor sidstnævnte er mest interessante for investorer de næste år.”

Jens Aaløse nævner Maj Invest Equitys ejerskab af Good Food Group, de som kapitalfond siden 2019 har ejet 63,5 pct. af. 

Good Food Group producerer og sælger et bredt udvalg af fødevarer under egne brands som Svansø, Skælskør Frugtplantage og Jakobsens Honning. Men produkterne sælges også som private label til kunder i mere end 75 lande. Noget, der giver lidt ro i et selskab, hvor Jens Aaløse som investor skal forholde sig til en lang række parametre:

”Priserne på sukker, palmeolie, energi, arbejdskraft, jordbær - ikke bare jordbær generelt, men også hvordan priserne udvikler sig i Polen, Egypten, - priserne på nødder fra forskellige lande. Det er jo en hedge-opgave på tværs af ekstremt mange kategorier, og det er fordi, fødevarepriserne er ekstreme, og det gør bare, at det er en relativt usikker tid og dermed relativt mere usikkert at investere.”

Ikke skræmt af branchen

Endnu et karaktertræk for den danske fødevareindustri, som også trækker branchen i en negativ retning for investorer i øjeblikket, er de små marginer. De er faktisk ”ekstremt små”, fortæller Jens Aaløse.

”Det, der er karakteristisk for fødevarebranchen, ligesom det er med meget detail, er, at marginerne er så ekstremt små. Så der er ikke så meget at give af. Derfor ser du også, at dem, der aftager fødevareprodukterne - Salling Gorup, Dagrofa, Coop, Nemlig.com - alle har det relativt sværere end tidligere, fordi marginerne er så små, og fordi omkostningerne er steget, og fordi forbrugerne køber relativt mindre. Hvis du ikke kan få de lave priser og den store volumen, så har du problemer”.

Derudover er fødevareindustrien generelt et velkonsolideret marked, hvor der er nogle kæmper med stor opkøbslyst til trods for, at der findes en underskov af små- og mellemstore fødevarevirksomheder. De udgør til gengæld en anden force, som Jens Aaløse fremhæver, der gør, at han som investor ikke er blevet skræmt af fødevarebranchen trods alle krisetegnene.

”Danmark, med teknologi og innovation og et stærkt landbrug, har masser af muligheder for at tappe ind i globale trends. Om det er veganske produkter, økologi eller andet, der tror jeg, at man i Danmark har nogle særlige evner, der gør, at den branche er super spændende, og som også virker til at være enormt omstillingsparat, som laver produktudvikling og innovation hver eneste dag,” fortæller Maj Invest Equitys adm. partner, som har en tradition for at have fødevarevirksomheder i porteføljen.

”Et ejerskab løber typisk en 6-7-8 år, og dem udvikler vi og er glade for. Der er bump på vejen, men det er der i alle industrier,” fortæller han.

Så sent som fredag d. 13. januar solgte Maj Invest Equity sin ejerandel på 82 pct. af den danske fiskefabrik Vega Salmon til den internationale koncern Coast Seafood for et ukendt beløb fra fonden Maj Invest Equity 4 K/S efter 11 års ejerskab. Det efterlader nu den specifikke fond med kun et enkelt selskab tilbage: Sticks N Sushi.