Landbruget betragter højere CO2-afgift som et muligt dødsstød
Det løber koldt ned ad ryggen på Landbrug & Fødevarer, når beregninger fra de økonomiske vismænd viser, at en CO2-afgift skal være højere og omfatte landbruget, hvis klimamålet i 2030 skal nås.
I sommer aftalte et bredt flertal i Folketinget en CO2-afgift på 750 kroner for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem. Her var landbruget ikke omfattet.
Siden da har flere partier, herunder Socialdemokratiet, der stadig udgør den fungerende regering, oplyst, at man vil omfatte landbruget af en CO2-afgift.
Men selv hvis afgiften omfatter landbruget, viser de økonomiske vismænds beregninger, at de 750 kroner ikke er nok for at nå klimamålet om en reduktion af CO2-udledninger på 70 procent i 2030.
Ifølge vismændene skal der en afgift på 1100 kroner til, selv hvis landbruget omfattes.
”En afgift på 1100 kroner per ton CO2 vil være dødsstødet for store dele af den danske fødevareproduktion. Så simpelt kan det siges,” siger Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, i en skriftlig kommentar til vismændenes beregning.
”Vores konkurrenceevne svækkes, der vil ikke være penge til nye investeringer, og fødevarer bliver noget, vi skal importere fra udlandet. Jeg savner en erkendelse af, at verden har brug for fødevarer, og at vi derfor skal udvikle grønne løsninger i stedet for bare at lukke produktionen og lade andre producere mad.”
Det har ikke tirsdag været muligt at spørge Søren Søndergaard, hvad han bygger sin antagelse af konsekvenserne på.
Kigger mod New Zealand
Vismændene anbefaler i deres rapport, at man skuer mod det eneste land i verden, der indtil nu har besluttet sig for at lave en lignende afgift på landbrug: New Zealand.
Her har et partnerskab af brancheorganisationer og regeringen udviklet en model med to muligheder for landmændene.
De kan enten lave en simpel beregning af deres udledning og betale afgift som følge af den. Her ser man på landmandens areal, antal dyr, produktionen per dyr og anvendelsen af gødning.
Baseret på en gennemsnitsbetragtning af, hvad de forskellige faktorer udleder, udregnes landmandens afgift.
Alternativt kan landmanden vælge en detaljeret beregning. Her skal beregninger på dyrenes fysiologi, produktivitet, foderindtag, dyrenes fordøjelse og gødning give et mere detaljeret billede af udledningen.
Vismændene skriver åbent, at det i dag vil være svært at lave komplet retvisende beregninger af en landbrug-besætnings udledning.
De vurderer, at omkring 85 procent af udledningerne fra en typisk bedrift med mælkekvæg kan opgøres retvisende med den viden, der er i dag.
Landbrug & Fødevarer giver dog ikke meget for forslaget om at se mod New Zealand.
”Det viser, hvor stort et eksperiment en CO2-afgift på biologiske processer er. New Zealand er det eneste andet land i verden, som lige nu arbejder med en lignende CO2-afgift,” lyder det fra Søren Søndergaard.
”I New Zealand har man indtil nu talt om afgifter på 20 kroner per ton CO2. Det er jo et helt andet niveau end det, som nogle ønsker sig herhjemme. Det viser med al tydelighed, hvor kompliceret et tema vi står over for,” mener Landbrug & Fødevarers formand.
Cerealia-direktør: Vi skal passe bedre på hele fødekæden
Hver fjerde dansker støtter klimaafgift på oksekød og mælk
Erkender politisk flertal for klimaafgift: L&F opstiller fem afgørende principper
