Kartoffelmelsproducent overtager det fulde ejerskab af stivelsesforretning efter strid

Kartoffelmelfabrikken AKV Langholt har overtaget det fulde ejerskab af selskabets joint venture med amerikanske Cargill. Det sker efter langvarig strid mellem de to samarbejdspartnere.
Foto: Mick Anderson/Ritzau Scanpix
Foto: Mick Anderson/Ritzau Scanpix

Kartoffelmelfabrikken AKV Langholt har købt det amerikanske landbrugsselskab Cargills del af deres fælles stivelsesforretning Cargill-AKV I/S.

Det meddeler AKV Langholt i en pressemeddelelse ifølge Landbrugsavisen.

De to parter har indtil nu deles ligeligt om ejerskabet af Cargill AKV, der producerer og sælger specialstivelser til papirindustrien samt stivelse til fødevareindustrien.

”Med opkøbet er vi i stand til yderligere at styrke vores andel i den globale kartoffelstivelsesindustri. Vi ser frem til at tage kontrol over vores egen fremtid til gavn for AKV’s kunder, medarbejdere og landmænd. Et langsigtet joint venture med Cargill slutter, og vi vil gerne takke Cargill for deres bidrag og samarbejde gennem årene,” siger sestyrelsesformand i AKV Langholt AmbA, Jørgen Christian Skeel, ifølge mediet.

Samarbejde udløste strid

Opkøbet sker efter en langvarig strid mellem Cargill og AKV Langholt, hvor de to selskaber i 2019 indgik et samarbejde om en modificeringsfabrik i Langholt, som kostede over 150 mio. kr.

Her gik salget ikke helt som det skulle, hvilket efterfølgende udløste en strid mellem de to samarbejdspartnere og uenighed om potentialet for forretningen.

Blandt andet var de to selskaber uenige om, hvordan det fælles selskabs værdi skulle beregnes, efter at de ikke lykkedes med at indfri potentialet. Det betød dermed også uenighed om, hvor stor en nedskrivning selskabet ville få.

Med opkøbet omfatter AKV Langholts produktudbud nu samlet 90.000 tons oprindelige og modificerede kartoffelstivelser til den globale fødevare- og papirindustri samt kartoffelstivelse og -proteiner til det globale foder- og dyrefodersegment.

Overtagelsen af Cargills del af deres fælles joint venture får effekt fra den 7. oktober.

Amerikanske Cargill får millionunderskud i Danmark

Kartoffelmelsproducent i strid med global landbrugskoncern

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter