Franskinspireret Aarhus-bager går konkurs

Hård modgang de foregeånde år, en omkostningstung renovation og store prisstigninger får skylden for konkursen.
Foto: Briancon/PR
Foto: Briancon/PR
af ASGER SKOVDAL JEPSEN

Bageriet Briancon, der i 17 år med inspiration fra Frankrig har serveret bagerbrød og smørcroissanter sammen med champagne fra sin placering på Åboulevarden i Aarhus, er gået konkurs.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Konkursbegæringen skyldes en blanding af to hårde foregående år, en omfattende og dyr renovering af lokalerne i 2021 og de store prisstigninger, der rammer flere dele af erhvervslivet.

”Med de vilde prisstigninger, der har været i år, kunne vi ikke blive ved med at holde hovedet oven vande, uanset hvor meget vi prøvede. Vi har klaret svære perioder før, men det hele er bare kulmineret,” siger tidligere medejer Karina Trosborg, der også er søster til direktør og bager i Briancon, Kenneth Trosborg.

Sagens kurator, advokat Lars Bentsen fra Innova Advokatfirma, er dog fortrøstningsfuld for, at en køber snarest muligt kan findes, så der kan skaffes kapital til Briancon, fortæller han til avisen.

Rekonstruktør melder om tocifret millionbud på Mille Food

Spisested ved Grenen bukker under

Fødevarebranche vil have hjælp til elregning her og nu

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår