Arla henter ny kommunikationsdirektør hos Lego

Arla har været på rov i Lego og ansætter ny kommunikationschef med flere års erfaring fra legetøjskoncernen.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Den 19. september kan Arla Foods byde velkommen til en ny kommunikationdirektør med 13 års erfaring fra en af landets allerstørste virksomheder.

Det bliver den 42-årige Roar Rude Trangbæk fra Grindsted, som kommer fra en lang karriere i Lego, hvor han har arbejdet stort set hele sin karriere. Han startede hos Lego i 2009 som kommunikationsmanager og skifter nu fra stillingen som kommunikationsdirektør i Lego, som han har haft i næsten tre år.

I Lego har Roar Rude Trangbæk blandt andet været med til at sikre, at virksomheden gentagne gange har ligget i toppen af listen, når Berlingske kårer det bedste image i dansk erhvervsliv.

“Vi er meget glade for at kunne byde Roar velkommen til Arla Danmark, og vi ser frem til at arbejde sammen om at styrke vores i forvejen stærke kommunikationsindsats,” siger Helle M. Petersen, der er landedirektør for Arla i Danmark.

”Vi har hentet en profil ind med stor erfaring inden for strategisk virksomheds- og forbrugerkommunikation, og Roar er den helt rette til at rådgive os i de opgaver, muligheder og udfordringer, vi står over for i Danmark.”

”Roar bringer en professionalisme, grundighed og ikke mindst kendskab til at drive en global forretning med stærk forankring i Danmark med sig,” fortsætter hun.

Kommunikationsbureau henter ny partner hos Arla

Roar Rude Trangbæk er uddannet fra Journalisthøjskolen i Aarhus. Han erstatter Kasper Ibsen Beck, der efter næsten ti år i Arla tidligere på året sagde farvel til koncernen for at vende tilbage til kommunikationsbureauet Radius, hvor han tidligere har været.

Også Åse Andersson stoppede efter fem år som pressechef i Arla-koncernen i august for at blive kommunikationsdirektør i Jysk.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie AgriWatch.)

Jysk henter ny kommunikationschef hos Arla

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter