Det vil fremover være Patrik Hansson, marketingsdirektør i Arla, der vil sidde på sædet som bestyrelsesformand i de to Arla-ejede selskaber Cocio Chokolademælk og Jörd International, fremgår det af en opdatering på cvr-registret.
Han erstatter Hanne Søndergaard, der har siddet på bestyrelsens formandspost i både Cocio Chokolademælk og Jörd International siden hhv. 2017 og 2020.
Ifølge Food Supply sker overdragelsen som en ”naturlig del” af Patrik Hanssons virke som marketingsdirektør i koncernen - en rolle, han har haft siden april 2022.
Hanne Søndergaard kommer til at stå i spidsen for en ny del af koncernens medlemsservice, der har med ejere, klima og kommunikation at gøre, beretter mediet.
Patrik Hansson har været en del af Arla-koncernen siden 2011, fremgår det af hans Linkedin-profil, og siden da har han haft flere stillinger som eksempelvis landechef for forretningen i Sydøstasien og Tyskland.
Arla bliver overhalet på ranglisten over største mejerier
Særligt en varegruppe hev mejeri-indeks i minus på ny auktion
Finansdirektør i Rynkeby stopper efter to år på posten