De stigende priser på oksekød i supermarkederne afbryder nu den hidtil månedslange oksekødsfest.
Danish Crown sænker således noteringen med 40 øre per kilo på alle kategorier, efter mange måneder med stødt stigende priser. Allerede i sidste uge kunne det fornemmes, at den faldende efterspørgsel, ville gøre en ende på opturen.
Oksekødsfesten nærmer sig enden: Kunderne ser efter billigere udskæringer
”I Danmark er det mest hverdagsprodukterne, som fylder i bogen efter ferien – men det fald, som kødforbruget har gennemgået de seneste måneder, er stadig toneangivende for efterspørgslen lige nu,” siger Henning Sønnichsen, salgsdirektør i Danish Crown Beef.
”Forbrugerne kan godt lide produktet og vil gerne betale for det – men der skal også være plads i råderummet og husholdningsbudgettet til de andre faste, og stigende, udgifter.”
I sidste uge forklarede direktøren, at forbrugerne i stedet retter blikket mod billigere kødalternativer såsom gris eller kylling. Derfor betyder den nuværende markedssituation, at afregningsprisen sænkes den kommende uge.
Udenlandsk optur
Mens forbruget i Danmark er en smule vigende, ser det dog stadig fornuftigt ud på tværs af forretningen, hvilket er med til at holde bund i afregningen, nævner Henning Sønnichsen.
Generelt er der i eksportsammenhænge en fornuftig udnyttelse af især de større køer til de sydeuropæiske markeder, hvor især Portugal og Grækenland lægger gode ordrer.
”Kigger vi på markedet lige nu, har vi sammensæt et fornuftigt miks på tværs af de sydeuropæiske kunder, mens også Nordamerika lægger pæne ordrer på frostvarer. Som udgangspunkt formår vi at sælge de forhåndenværende varer og dyr, så indtil videre har det ikke været nødvendigt at fryse store mængder ned til senere, siger Henning Sønnichsen.
(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie AgriWatch.)
Salget af oksekød falder 25 pct. i danske supermarkeder
Forbruget af kød er på rekordkurs