BRUXELLES – Når importører i de kommende år skal på indkøb, bør de indstille sig på, at det bliver med flere omkostninger til klimadokumentation. Det er i hvert fald ambitionen hos den danske regering.

Sådan lyder meldingen fra miljøminister Lea Wermelin (S) tirsdag ved et møde i Luxembourg i forbindelse med EU’s afskovningsstrategi.

Udspillet, der første gang så dagens lys i fjor, står i øjeblikket til at introducere nye due dilligence krav på bl.a. import af kaffe, kakao, oksekød og palmeolie, som betyder, at importører i fremtiden skal kunne dokumentere produkters ophav gennem bl.a. GPS-korrdinater og satellitbilleder. Står det til den danske minister, bør afskovning imidlertid kun være første dokumentationskrav til bl.a. danske producenter.

”En af de ting, som vi kommer til at arbejde med fra dansk side, når vi skal evaluere om to år, er at vi kan udvide med andre økosystemer,” siger hun til FødevareWatch.

”Vores bekymring kan være, at det tab, som vi nu ser forbundet med skov, kan rykke videre til andre naturtyper, hvis ikke vi har et bredere fokus på økosystemer,” uddyber ministeren og henviser til lignende bekymringer hos de danske grønne organisationer.

”Derfor er det også noget af det, hvor vi gerne havde set, at man var gået længere.”

Nye satellitkrav på vej

Meldingen kommer efter, at Europa-Kommissionen – der har serveretten i al EU-lovgivning – tilbage i efteråret lancerede sit udspil til en ny afskovningsstrategi, som i sin grundessens skal sikre at varer som bl.a. oksekød, palmeolie, soja, kakao og ”afledte produkter” ikke har bidraget til afskovning.

Vejen dertil er dog på overfladen noget mere kompliceret. Meget forsimplet har Kommissionen lagt op til at etablere et nyt, omfattende due dilligence system, som i praksis vil pålægge alle virksomheder et nyt dokumentationskrav til at produkter eller råvarer ikke stammer fra udpinte eller afskovede områder fra 31. december 2020 eller senere.

Som tidligere beskrevet af FødevareWatch, er de konkrete dokumentationskrav løst opsat i tre trin:

Først vil virksomheder skulle sikre sig de konkrete koordinater for et givent område en råvare stammer fra. Dernæst gælder det så om gennem satellitbilleder at se på den lokale skovudvikling i det konkrete område og ”analysere og evaluere risikoen i forsyningskæden”, hvorefter der skal iværksættes ”passende og proportionelle” tiltag for at afhjælpe eventuel skovning.

Netop forsyningskæderne har dog på få måneder udskiftet det bagtæppe, som ministermødet tirsdag eftermiddag udspillede sig mod.

Forbrugerpriser i anden række

Med stigende fødevarepriser og en verserende krig i Ukraine, har spørgsmålet om en ulmende fødevarekrise længe været et tilbagevendende emne på ministermøderne i både Luxembourg og Bruxelles.

Bekymringen er dog i dag ikke isoleret til ministerkredsen, men har også tilsyneladende slået rod blandt de danske forbrugere. Ifølge flere rundspørger foretaget for FødevareWatch forventede fire ud af fem forbrugere tidligere på måneden prisstigninger på en række centrale fødevare frem til nytår.

Trods forbrugerbekymringerne afskrev fødevareminister Rasmus Prehn (S) dog under et nyligt møde i Luxembourg muligheden for politiske indgreb til at understøtte detailbranchens stigende prispres. Her lød meldingen, at der ikke skulle ”andre værktøjer op af værktøjskassen”.

Lignende meldinger møder man tirsdag hos Lea Wermelin, som dog understreger, at regeringen tager både situationen i Ukraine som de afledte effekter meget alvorligt – herunder stigende forbrugerpriser. Krisen er derfor også allerede under lup på europæisk plan, bemærker ministeren.

”Der gør vi selvfølgelig, hvad vi kan for at hjælpe. Men det ændrer bare ikke på, at vi samtidig skal nå de grønne mål - vi skal passe på vores klode, både for alle os, der er her nu. men også for de kommende generationer,” siger Lea Wermelin.

”Der kan vi ikke stoppe al det arbejde, som er der nu, men vi skal selvfølgelig tænke det ind i en sammenhæng.”

Skal spores til importør

Det er endnu uklart, hvor omkostningstung de nye europæiske krav kommer til at være i praksis. I kølvandet på dagens afstemning – hvor medlemslandene efter planen skal vedtage et fælles forhandlingsmandat – venter interne forhandlinger med EU’s anden lovgivende forsamling, Europa-Parlamentet.

Først derefter kan de nye regler blive udmøntet i de europæiske medlemsstater. Ifølge Lea Wermelin vil den enkelte landmand ikke nødvendigvis stå med de nye krav.

Fra dansk side har målsætningen nemlig grundlæggende været, at det er dem, som bringer varer ind på det europæiske marked, som vil skulle være omfattet af de nye due dilligence-krav.

”Det er et spørgsmål om, at man skal kunne sikre sin dokumentation tilbage til den, der henter produkterne på markedet – men det skal ikke være dobbelt. Alle skal ikke gentage den samme procedurer, hvilket også er det, som vi skal have til at fungere i praksis,” siger Lea Wermelin og understreger, at hun samtidig er stolt over det nuværende kompromis.

”Det er et ambitiøst forslag, vi er endt på, og derfor er det også min forventning, at det kommer til at gøre en reel forskel globalt,” siger Lea Wermelin.

Og i den kamp er de kommende afskovningsregler ganske enkelt et vigtigt element.