Klimaforandringer truer dyrkning af tomater til ketchup og puré

Det kan betyde et fald i den globale produktion af tomater fra 2050.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
af ASGER SKOVDAL JEPSEN

Dyrkningen af de såkaldte forarbejdningstomater, der anvendes dåsetomater, ketchup og tomatpuré, vil inden for de kommende årtier blive kraftigt påvirket af temperatursvingninger som resultat af klimaforandringer.

Det skriver Aarhus Universitet Technical Sciences i en pressemeddelelse på baggrund af en undersøgelse udført i samarbejde med University of Texas, Purdue University, University of Salerno, University of Florida og NASA Goddard Institute for Space Studies.

Undersøgelsen - der fokuserer på Californien, Italien og Kina, der står for over 65 pct. af den globale produktion af forarbejdede tomater - forudser, at tomatindustrien inden for de næste 30-40 år vil ændres drastisk som resultat af klimaforandringer.

Det forventes ud fra undersøgelsen, at produktionen i de tre lande vil falde med 6 pct. i 2050 sammenlignet med perioden 1980-2009, skriver universitetet.

Gartneriejere holder vejret

”Hvis temperaturen stiger, som vores fremskrivninger viser, kan vi se ind i en fremtid, hvor det nordlige Californien og Italien måske ikke vil være i stand til at opretholde det nuværende niveau for forarbejdningstomater. Det vil ske som følge af for høje temperaturer samt vandressourcebegrænsninger,” siger professor Davide Cammarano fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, som er leder for undersøgelsen.

Tomattype udsat for temperatursvingninger

I modsætning til friske tomater, der dyrkes i drivhuse, bliver forarbejdningstomater dyrket på åben mark og høstes mekanisk. Et forhold, som gør, at produktionen er sårbar over for ekstreme vejrfænomener og klimaforandringer.

Samtidig er tomater afhængige af temperaturer mellem 22 og 28 grader Celsius for at få det maksimale udbytte af dyrkningen. En stigning i temperaturer vil derfor bevirke, at det bliver for varmt at dyrke tomaterne, med faldende produktion som følge.

Det kan ifølge David Cammarano betyde, at fra 2050 vil forarbejdningstomater ikke længere blive dyrket i Italien, men i stedet i nordlige dele af Kina og Californien - eller helt andre regioner.

”Tomater vil fortsat blive dyrket, men formentlig i andre regioner end nu, så udbuddet er ikke truet som sådan. Men det er vigtigt at huske på, at en stor andel af af tomatforarbejdningsindustrien i øjeblikket er placeret i Italien, og de skal derfor forberede sig på en fremtid med begrænset udbud af tomater fra lokale regioner,” siger Davide Cammarano og tilføjer:

”Dette forårsager et problem i forsyningskæden for industrien. Hvis de vil blive i Italien, bliver de nødt til at få tomater fra andre regioner. Logistisk giver det et problem, ligesom det er også temmelig dyrt både i forhold til økonomi og helt sikkert også i forhold til CO2-udledning at transportere tomaterne,” forklarer Davide Cammarano.

Tomatproducent tvinges til at skifte navn igen

Høje energipriser giver landets største gartneri ekstraregning på stort millionbeløb

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter