Nordic Sugar-ejere øger omsætningen med milliardbeløb

Den børsnoterede sukkergigant Nordzucker går frem på samtlige parametre, viser nyt årsregnskab. Et højere prisniveau river en trecifret millionbundlinje hjem til den tyske koncern.
Foto: Gregers Tycho/IND
Foto: Gregers Tycho/IND

Den tyske sukkerkoncern Nordzucker, der ejer Nordic Sugar, øgede sin omsætning og driftsresultat markant i regnskabsåret 2021/22.

Nordzucker opnåede således en koncernomsætning på 1,9 mia. euro, svarende til 14,13 mia. kr. Det er en stigning på 273 mio. euro (2 mia. kr.) i forhold til året før, fremgår det i en pressemeddelelse.

Den børsnoterede virksomhed afsluttede samtidig regnskabsåret med et nettooverskud på 84 mio. euro (624,9 mio kr.), mens det før landede det på 66 mio. euro (491 mio. kr.)

Et højere prisniveau for sukker i forhold til året før og en betydelig stigning i sukkersalget bidrog til fremgangen, skriver ledelsen i meddelelsen.

Sukkerfabrik skal renoveres for trecifret millionbeløb: Energiforbruget skal ned

Driftsresultatet (EBIT) endte på 114 mio. euro (848 mio. kr.), hvilket er 33 mio. euro (245 mio. kr.) højere end året før.

Derudover bidrog interessen i rørsukkerproducenten Mackay Sugar Ltd. i Australien også med 15 millioner euro (112 mio. kr.) til koncernens driftsresultat.

”Med vores optimeringsprogram, der blev iværksat for tre år siden, var vi i stand til at generere et overskudsbidrag på ca. 70 mio. euro ud over virkningerne af den gode markedsudvikling. I lyset af de betydeligt øgede omkostninger i kampagnen 2021/22 har dette bidrag været afgørende for virksomhedens stabilitet,” siger siger Dr. Lars Gorissen, adm. direktør, i pressemeddelsen.

Direktionen foreslår en udbytteudbetaling på 80 cent pr. aktie på den årlige generalforsamling den 20. juli 2022, hvilket er en stigning fra 60 cent pr. aktie i det foregående år.

Nordic Sugars årsregnskab er endnu ikke offentliggjort, men det bliver det formentlig snart.

Ny formand for danske sukkerfabrikker

Nordzucker forventer et positivt resultat for det igangværende regnskabsår 2022/23.

Det er forudsat, at der er tilstrækkelig energi til rådighed til sukkerproduktionen på fabrikkerne. På grund af coronapandemien og krigen i Ukraine er omkostningerne steget betydeligt, især til energi, påpeger Alexander Bott, økonomidirektør i koncernen.

”Vi er dog sikre på, at vi vil kunne opveje de øgede omkostninger med højere salgsindtægter. Det viser den nuværende prisudvikling for sukker i Europa”, siger han i meddelelsen.

Nordzucker-koncernen har hovedkontor i Braunschweig, Tyskland. Virksomheden udvinder sukkerprodukter fra sukkerroer og sukkerrør på 21 anlæg i Europa og Australien. Koncernen har ca. 3.800 medarbejdere ansat.

Koncernen producerer også dyrefoder, melasse, gødning, bioethanol, biogas og elektricitet.

I pressemeddelelsen tilføjer koncernen desuden, at den forventer at blive energimæssigt selvforsynende og CO2-neutral ved at producere biogas eller biometan med ca. halvdelen af den roepulp, der bliver tilbage fra sukkerroerne under sukkerproduktionen.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie AgriWatch.)

Tunge udledere: Den ene virksomhed er meget bekymret, den anden har været på forkant

Europas største sukkerproducent har store planer - satser på plantebaserede fødevarer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også