Kelloggs sagsøger britisk regering for regler mod sukkerholdig morgenmad

Ifølge selskabet tager regeringens regler ikke højde for, at morgenmadsprodukter indtages med mælk.
Foto: Martin Bubandt/pxmj13328.jpg
Foto: Martin Bubandt/pxmj13328.jpg
af ASGER SKOVDAL JEPSEN

Morgenmadsproducenten Kelloggs stævner den britiske regering for at ville indføre nye regler, der vil forhindre, at visse morgenmadsprodukter bliver vist i supermarkedsbutikker grundet højt indhold af sukker. Det skriver BBC.

De nye regler, der træder i kraft fra oktober måned, skal forhindre fedme og overvægt blandt børn og indebærer, at morgenmadsprodukter med højt indhold af sukker - såsom Kelloggs’ mærker Crunchy Nut Corn Flakes og Fruit and Fiber - ikke længere skal blive vist ved kasser og butiksindgange i butikker og supermarkeder.

Men ifølge Kelloggs tager reglerne ikke højde for, at selskabets morgenmadsprodukter bliver spist sammen med mælk, og at den fulde ernæring af selskabets produkter dermed bliver overset af regeringens regler.

”Vi mener, at den formel, regeringen anvender til at måle næringen i morgenmadsprodukter, er forkert og ikke er implementeret på lovlig vis. Den måler kun tørt indtag af morgenmadsprodukter, når sådanne produkter nærmest altid spises med mælk,” siger Chris Silcock, adm. direktør for Kelloggs i Storbritannien og tilføjer:

”Det har betydning, fordi medmindre du tager højde for de ernæringsmæssige elementer, der tilføjes, når morgenmadsprodukter spises med mælk, måles den fulde næringsværdi af måltidet ikke.”

Den forklaring holder dog ikke, mener Caroline Cerny fra foreningen Obesity Health Alliance, og til BBC betegner hun udtalelserne fra Kelloggs som et ”klokkeklart eksempel på, at et multinationalt selskab forsøger at vride sig ud af vigtige nye regler”.

”Det er chokerende, at et firma som Kelloggs frem for at investere i at fjerne sukker fra sine morgenmadsprodukter hellere vil sagsøge regeringen, fordi den vil hjælpe folk med at leve sundere,” siger hun til mediet.

Handelsselskab oplever høj fart på afsætningen til restauranter

Handelsselskab: Tilbudsjagt bliver største ændring i forbrugsvaner i mange år

Nordisk Kellogg får ny direktør

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter