Kurator: Udsigt til hurtig redning af konkursramte Nørmark Food

Rettidig omhu og en håndfuld interesserede købere får kurator til at tro på en hurtig redning af den jyske røgeriforretning Nørmark Food, der for nyligt begærede sig konkurs.
Foto: Rune Pedersen/Ritzau Scanpix.
Foto: Rune Pedersen/Ritzau Scanpix.

Der er udsigt til en hurtig redning af den konkursramte jyske røgeriforretning Nørmark Food.

Det fortæller kurator Per Buttenschøn til Food Supply på baggrund af den interesse for overtagelse af selskabet, som han har oplevet i kølvandet på konkursbegæringen.

Ifølge ham var der allerede forud for påske en håndfuld henvendelser fra interesserede virksomheder i branchen - og det er muligt, at en ny ejer kan være på plads inden længe. Det skyldes i høj grad, at indehaver Flemming Nørmark Jakobsen har vist rettidig omhu, da selskabet på grund af stigende omkostninger viste sig svær at drive, fortæller kurator:

”De indså, at det var håbløst at drive virksomheden videre, som markedet er lige nu. Blandt andet stigende kød- og elpriser har ført til, at der er blevet oparbejdet nogle tab. Det har ikke været muligt at sende alle de stigende omkostninger videre til kunderne,” siger Per Buttenschøn, der satser på at redde samtlige af selskabets 20 arbejdspladser, til mediet.

Per Buttenschøn har endnu ikke overblik over det fulde tab i Nørmark Food.

Nørmark Food kom ud af seneste regnskabsår 2020/21 med et bundlinjetab på 2 mio. kr. og dermed et underskud på 2,3 mio. kr. Bruttofortjenesten svandt ligeledes med over 3 mio. kr. til 7,2 mio. kr.

Stort dyk i jysk røgeriforretning

Konkurstal sendt i vejret - restaurationer kommer i fokus de næste måneder

Grøntkassefirma åbner med nye grimme varer i kasserne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter