Scandi Standard ramt af brand på dansk fabrik

Produktionen vil som følge køre på lavere blus i de kommende dage, lyder det fra fjerkrækoncernen.
Foto: PR/Scandi Standard
Foto: PR/Scandi Standard

Den nordiske fjerkrækoncern Scandi Standard blev onsdag ramt af brand på selskabet ready-to-eat-fabrik i Farre tæt ved Give.

Ifølge en pressemeddelelse fra selskabet gjorde effektive brandalarmsystemer det muligt for personalet på fabrikken samt de lokale brandmyndigheder at få kontrol over og senere slukke branden, før den forårsagede skade på fabriksanlægget. Ingen kom til skade under branden, lyder det videre.

”Vi er selvfølgelig taknemmelige over, at ingen kom til skade, og at de materielle skader blev begrænset gennem hurtig indsats fra personale såvel som velfungerende interne systemer og procedurer,” siger adm. direktør i Scandi Standard, Jonas Tunestål.

Produktionen vil dog køre på et lavere blus i de kommende par dage grundet reparationer på anlægget. Det vurderes dog ikke at være noget, der kommer til at påvirke kunderne, eftersom Scandi Standard har en lagerreserve at trække på.

Ifølge meddelelsen lyder en tidlig vurdering, at skaderne fra branden kan være på linje med selskabets selvrisiko, der lyder på 20 mio. SEK.

Ny formand i Danpo-bestyrelse

Danpo investerer 20 millioner i jysk slagteri

Kyllingekoncern har tabt 140 millioner på dansk marked

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter