En ny plantefond skal sørge for at flere danskproducerede afgrøder går direkte til forbrugeren frem for at blive brugt til foder til landbrugsdyr.

Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

Med et beløb på 675 mio. kr. skal fonden frem mod 2030 sikre flere satsninger på plantebaserede fødevarer i dansk landbrug.

”Klimaklokkerne har ringet ind for længst. Vi må og skal gøre noget ved vores fødevareproduktion, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. Derfor skal Danmark have førertrøjen på, når det handler om plantebaserede fødevarer. Efterspørgslen efter plantebøffer og havredrik stiger både herhjemme og i udlandet. Så der er både et marked i massiv udvikling og en stor klimagevinst at hente, hvis vi i Danmark begynder at producere flere plantebaserede fødevarer. Der er aldrig blevet brugt så mange penge på plantebaserede fødevarer, som der bliver med plantefonden. Det er hamrende vigtigt for udviklingen mod et grønnere landbrug i Danmark,” siger Rasmus Prehn om fonden.

Plantefonden er et centralt initiativ i landbrugsaftalen, som regeringen indgik i oktober 2021 sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

I Børsen møder plantefonden dog kritik fra Dansk Vegetatisk Forening og Concito, der mener, at beløbet til fonden er for lille. Landbrugsaftalen har nemlig en samlet økonomisk ramme på 27 mia. kr., hvor 1293 mio. kr., svarende til knap 5 pct. af det samlede beløb, går til plantebaserede fødevarer.

“Det er en god start, og vi er glade for landbrugsaftalens klimamålsætning. Men der bør ske en markant styrkelse af omlægningen til plantebaserede fødevarer, når man genbesøger aftalen,” siger Michael Minther, der er programchef ved Concito.

Overblik: Så meget er nogle af de vigtigste råvarepriser skudt i vejret

Havredrik giver underskud på halvanden milliard

Planteslagtere investerer sig til nyt minus