To kartoffelkæmper vil slå sig sammen

To af landets store kartoffelmelsfabrikker, der producerer stivelse til bl.a. fødevareindustrien, ønsker at slå pjalterne sammen.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Andelshaverne i de to store stivelsesproducenter Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland (AKM) i Brande og i Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland (AKS) i Toftlund skal i den kommende tid tage stilling til, om et fusionsforslag skal blive til virkelighed.

Det fremgår af en pressemeddelelse, at bestyrelserne i de to selskaber har undersøgt mulighederne for et tættere og mere forpligtende samarbejde, og at det nu bør resultere i en egentlig fusion, hvis de alene må bestemme.

Hvis andelshaverne på en ekstraordinær generalforsamling stemmer forslaget igennem, vil det fusionerede selskab få navnet Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark (AKD), fremgår det.

”Verden omkring os udvikler sig, og nu er tiden moden. Vi har en enestående chance for at fusionere to effektive og moderne fabrikker – og det endda på et tidspunkt, hvor udsigterne for vores produkter er gunstige,” siger Peter C. Petersen, bestyrelsesformand i AKS.

Yderligere investeringer på vej

Han tilføjer, at der med en fusion vil være udsigt til yderligere investeringer på de fabrikker, hvor man i de seneste år har investeret i meget stor stil.

”Hvis det fortsat skal være attraktivt at dyrke stivelseskartofler og AKS og AKM skal kunne fastholde og udbygge den stærke position på det globale fødevaremarked, så skal vi være fokuserede på at skabe og udnytte alle tænkelige økonomiske fordele,” siger Martin Arvad, der er formand for AKM’s bestyrelse.

”Bestyrelsernes undersøgelser viser, at der både er umiddelbare og mere langsigtede gevinster at hente ved en fusion. Et af de første tiltag vil være optimering af logistikken og af produktionen af kartoffelmel, som vil resultere i en økonomisk gevinst for andelshaverne allerede i den kommende kartoffel-kampagne,” tilføjer han.

Ingredienskoncern styrker sin danske afdeling

Amerikanske Cargill får millionunderskud i Danmark

KMC er to år foran vigtigt mål og vil nu lave en ny strategi

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også