Ingredienskending overrasker med stor entre i nyt regnskabsår

Chr. Hansen kommer overraskende stort ud af regnskabsårets første kvartal, og væksten overgår forventningerne.
Topchef Mauricio Graber og resten af ingredienskoncernen Chr. Hansen har haft et forrygende første kvartal. | Foto: Lars Krabbe/Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix
Topchef Mauricio Graber og resten af ingredienskoncernen Chr. Hansen har haft et forrygende første kvartal. | Foto: Lars Krabbe/Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix
af jørgen rudbeck & marketwire

Med en organisk omsætningsvækst på 9 pct. og en samlet omsætning på 268,2 mio. euro, svarende til knap 2 mia. kr., er Chr. Hansen fra Hørsholm kommet langt bedre end ventet ud af det første kvartal i 2021/22-regnskabsåret.

Samlet blev driftsresultatet før særlige poster på 65 mio. euro, og nettoresultatet for perioden beløb sig til 46,2 mio. euro.

Geografisk har fremgangen været størst i Nordamerika, hvor salget voksede med 12 pct., og samlet udgør den del 34 pct. af omsætningen i kvartalet. Europa, Mellemøsten og Afrika voksede i kvartalet med 10 pct. og samlet udgjorde disse geografier 37 pct. af omsætningen.

I Latinamerika var væksten på 8 pct., og i Asien-Stillehavsområdet voksede Chr. Hansen med 4 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Sundhedsdivision genvinder tabt terræn

Særlig har det i første kvartal været sundhedsdivisionen, Health & Nutrition, der klarede sig godt med en omsætning på 90,5 mio. euro og et driftsresultat, EBIT, før særlige poster på 10,8 mio. euro.

Ifølge Marketwire havde analytikerne ifølge estimater indsamlet af Chr. Hansen på forhånd set en omsætning på 81 mio. euro. Til gengæld var EBIT-resultatet en anelse under analytikernes forventninger på 11 mio. euro.

Omsætningen i Health & Nutrition, der blandt andet producerer probiotika til både mennesker og dyr, var på 78,2 mio. euro i samme kvartal regnskabsåret forinden, hvor driftsresultatet før særlige poster landede på 10,6 mio. euro.

I en regnskabmeddelelse forklarer Chr. Hansen-ledelsen anført af topchef Mauricio Graber, at fremgangen i sundhedsdivisionen kommer efter en periode, hvor divisionen har leveret under forventningerne.

”Food Cultures & Enzymes fortsatte det stærke momentum i første kvartal, mens Health & Nutrition leverede et stærkt comeback fra et fjerde kvartal, der var under ventet. EBIT før særlige poster udviklede sig favorabelt med 7 pct. vækst til trods for effekter fra inflation og en generel forøgelse af aktiviteter, i takt med at vi igen kom tilbage til kunderne,” udtaler Mauricio Graber i regnskabet.

Health & Nutrition-divisionen er gennem de seneste par år vokset med opkøbene af blandt andet tyske Jennewein, der arbejder med humane mælke-oligosaccharider (HMO’er) og østrigske HSO Health Care.

Fremgang blandt fødevarerne

I den store Food & Enzymes-division, der udgør omkring to tredjedele af forretningen, kunne man efter de tre måneder notere en samlet organisk volumenvækst på 7 pct. og en fremgang i omsætningen på 8 pct. Omsætningen blev på i alt 177,7 mio. euro og driftsresultatet, ebit, før særlige poster blev på 54,7 mio. euro.

I divisionen var det særligt mejeridelen, der leverede fremgang, og i regnskabet hedder det, at fortsat har været momentum for osteforretningen i Nordamerika, og at man har set vækst i et kinesisk marked, der dog kommer fra et meget lavt sammenligningspunkt i 2020/21.

Derudover har har man i sin Food & Beverages-enhed set stærk vækst drevet af applikationer rettet mod kødindustrien.

Fastholder forventninger

Af selskabets regnskab fremgår det, at selskabet fastholder forventninger om en organisk omsætningsvækst på 5-8 pct., en EBIT-margin før særlige poster mellem 27-28 pct. og frie pengestrømme i niveauet 140-170 mio. euro.

Chr Hansens gamle farvedisvision køber igen op

Ny vækstbidrager skal til for at løfte væksten i Chr Hansen

Optakt: Udsigt til stille start på regnskabsåret i Chr Hansen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter