Danish Crown melder udsolgt: Premium-flæskesteg bliver revet væk

Flæskestege fra grise med høj dyrevelfærd hitter i juletiden, og kødproducenten har ordrer på alle de stege, det er muligt at levere inden jul.
Foto: Carsten Ingemann/MAG
Foto: Carsten Ingemann/MAG

Danskerne har fået smag for flæskesteg af god kvalitet og lavet af en gris med høj dyrevelfærd. Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse, hvor de melder om udsolgt op til jul.

"Vi mærker tydeligt, forbrugerne søger efter flæskestege med en historie bag til julebordet. Vi så en kraftig vækst sidste år, og i år ser vi yderligere en vækst, og allerede nu har vi ordre på alle de specialprodukter, vi kan skære og pakke inden jul," siger Claus Hein, der er ansvarlig for alle specialgrise i Danish Crown og direktør for Friland.

De populære stege gælder bl.a. gourmetsaltede flæskestege og flæskesteg fra frilandsgrise, økologiske eller velfærdsgrise. Danish Crown har set efterspørgslen været stigende de seneste år og har derfor øget antallet af den slags stege. Det har dog ikke været nok til at møde dette års efterspørgsel.

"Det er dejligt at skulle i arbejdstøjet, når forbrugerne bevæger sig i en retning, hvor de vil betale for vores premium-produkter. Vi har en stærk tro på, at det fortsætter, og vi ser ind i en fremtid, hvor forbrugerne generelt vil købe bedre og dyrere produkter, og hvor julen fortsat vil være vores højsæson," siger Claus Hein.

Også efterspørgslen på ribbensteg, julemedister og mørbrad er stigende, ifølge Danish Crown. Det samme gælder efterspørgslen til foodservice.

"Trods covid-19 er vi stort set på samme niveau med 2019. Vi kan se, at kunderne køber godt ind af de dyrere udskæringer. Vi kan se, at flere kunder gerne vil sikre sig, at julebuffeten kan noget særligt, og derfor vil mange gerne købe kød med højere dyrevelfærd eller krogmodnede varianter," siger Claus Hein.

Tysk dokumentar: Tönnies udnytter medarbejdere 

Tyson Foods vil investere milliardbeløb i at automatisere kødfabrikker

Kinas import af dansk svinekød styrtdykker 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter