Æg tilbagekaldes på grund af mistanke om salmonella

Æg, der efter "DK" er påstemplet cifrene 081131, risikerer at indeholde salmonella og skal derfor ikke spises.
Foto: Annika Byrde
Foto: Annika Byrde
AF RITZAU

På grund af mistanke om salmonella tilbagekalder Danæg et parti æg.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Tilbagekaldelsen gælder æg, hvor der på pakken efter "DK" er påstemplet cifrene 081131.

De konkrete æg er "bedst før frem til 16. november 2021".

Æggene er blevet solgt i en række forskellige butikker. Blandt andet er de solgt i Spar, Meny, Kvickly, SuperBrugsen, Fakta, Aldi og via Nemlig.com.

Ifølge Danæg er der taget kontakt til alle butikskæder og grossister, som enten har solgt og distribueret de pågældende æg.

Forbrugere, der har købt æggene, rådes til at kassere dem eller levere dem til, hvor de er blevet købt.

Salmonella er en sygdomsfremkaldende bakterie, som kan forårsage tarminfektioner hos mennesker.

Typiske symptomer på salmonellainfektion er diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter