Novozymes opjusterer forventningerne efter tredje kvartal

Novozymes opjusterer forventningerne til, hvordan 2021 i sidste ende bliver for enzymselskabet. Føde- og drikkevarer samt sundhed overrasker positivt i de seneste tre måneder.
Foto: PR/Novozymes
Foto: PR/Novozymes
Af Marketwire

(Opdateret kl. 13.55 med tal for føde- og drikkevaredivisionen.)

Enzymselskabet ser nu en organisk salgsvækst på 5-6 pct. samt en overskudsgrad, EBIT-margin, på omkring 27 pct.

Selskabet så tidligere en organisk salgsvækst på 4 til 6 pct., og en overskudsgrad, EBIT-margin, på omkring 26 pct.

Det skriver Novozymes i regnskabet for tredje kvartal, der er offentliggjort allerede tirsdag eftermiddag, dagen før at Novozymes ellers havde planlagt offentliggørelsen.

Novozymes jagter organisk vækst i ny 2025-strategi

Afkastet af den investerede kapital inklusive goodwill opjusteres også og ventes at blive 20-21 pct., og frie pengestrømme før opkøb ses lande på 2,8-3,2 mia. kr.

Afkastet af den investerede kapital inklusive goodwill var ventet at blive 19-20 pct., og frie pengestrømme før opkøb sås lande på 2,5,2,9 mia. kr.

I 2020 endte den organiske salgsvækst på 0 pct., og overskudsgraden landede på 26,1 pct.

Føde- og drikkevarer samt sundhed overrasker positivt

Novozymes' salg af enzymer til føde- og drikkevareindustrien samt til sundhedsprodukter steg 16 pct. organisk i tredje kvartal 2021, hvor omsætningen endte på 675 mio. kr.

Til sammenligning havde analytikerne ifølge et gennemsnitsestimat indsamlet af Novozymes selv ventet en stigning i den organiske vækst på 5,3 pct. og en omsætning på 794 mio. kr.

Året før var omsætningen i kvartalet på 684 mio. kr., og den organiske vækst faldt 5 pct.

"Væksten var bredt funderet, hvor alle delområder voksede med eller tæt på tocifrede organisk," skriver Novozymes i regnskabet.

Det var især i de sundhedsfokuserede kategorier såsom mejeriprodukter, plantebaseret protein og Human Health, der var god fremgang.

Men også salget af enzymer til drikkevarer var godt med, "drevet af kundeoptimering af råvarer, øl med lavt kalorieindhold og en øget efterspørgsel efter ophævelser af covid-19-lukninger", skriver Novozymes.

Der var ligeledes en mindre end ventet nedbringelse af lagre, efter kunderne sidste år i høj grad hamstrede - også på grund af corona.

Novozymes-optakt: Genåbninger efter covid hjælper væksten frem

Finanshus: Covid-udbrud i Kina kan ramme drikkevareaktier

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter