Lokalpolitikere klar til at revurdere samarbejde med Intervare

Flere partier på Frederiksberg er kommet i tvivl om, hvorvidt det var en god ide at forlænge samarbejdet med Intervare – Nemlig.coms ejer – tilbage i august.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

På Frederiksberg vil både Socialdemokratiet, SF og De Radikale – som i august bakkede op om at forlænge kommunens aftale med Nemlig.coms ejer, Intervare - have taget spørgsmålet op igen. Det skriver Politiken.

Nemlig.com har til opgave at bringe dagligvarer ud til ældre og udsatte borgere for kommunen.

Tvivlen skyldes, at det har vist sig, at beslutningen om at fortsætte samarbejdet byggede på en revisionsundersøgelse, der ikke havde undersøgt, om den eneste Intervare-chauffør på Frederiksberg fungerer som selvstændig eller i virkeligheden er ansat på mere tvivlsomme arbejdsvilkår.

Situationen kan vise sig prekær for Intervare, eftersom selskabet har brugt Frederiksbergs beslutning om at fortsætte samarbejdet som et argument for, at virksomheden har ordentlige arbejdsvilkår.

Frederiksbergs borgmester, Simon Agesen (K), har ikke ønsket at stille op til et interview med Politiken men skriver i et skriftligt svar, at han ikke ser anledning til at opsige samarbejdet.

Som MobilityWatch har beskrevet, er der blevet stillet spørgsmålstegn ved forholdene for Nemlig.coms chauffører, ikke mindst pga. en undersøgelse foretaget af Københavns Kommune. Den viser, at flere chauffører hævder at have arbejdet, imens de har været smittet med corona-virus, ligesom de er underbetalt og skal betale tusindvis af kroner for at melde sig syge.

 

Københavns Kommune: Intervare har ikke dokumenteret forbedrede chaufførforhold

Nemlig-ejer kræver dementi fra kommune

Rapport: Coronasmittede chauffører leverede mad til ældre 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter