Midsona på opkøb i Finland

Den opkøbsivrige ejer af Urtekram og System Frugt har sat tænderne i endnu en virksomhed og denne gang i det finske helsemarked.
Foto: Rasmus Baaner/Ritzau Scanpix
Foto: Rasmus Baaner/Ritzau Scanpix

Gennem et opkøb til en værdi af 11,4 mio. euro, eller hvad der svarer til knap 85 mio. kr., har den svenske Midsona-koncern sikret sig samtlige aktier i finske Vitality and Oy.

Virksomheden er ifølge en pressemeddelelse ledende inden for forbrugerhelse, og overtagelsen forventes gennemført med effekt fra 1. oktober.

Under Vitalty finder man et par lokale brands, der blev grundlagt tilbage i 1960 og 1984, og som i dag leverer en stribe produkter til bl.a. finske helsekostkunder og private lable. Sidste år omsatte Vitalty for 102 mio. kr. og leverede et ebitda-resultat på 12,6 mio. kr.

"Vitality har med Bertils Health og Makrobios en stærk position inden for forbrugersundhed i Finland. Ved at bruge vores eksisterende platform ser vi muligheder for at skabe en robust organisation med en stærk tilstedeværelse og position i dagligvarehandelen samt i apoteker og overfor sundhedspersonale i det finske marked," udtaler Peter Åsberg, adm. direktør i Midsona.

På salgssiden finder man Primo Capital, Juuri Fund samt en række nøglepersoner, der arbejder i Vitality-koncernen.

Sidste år i oktober købte Midsona danske System Frugt, og tilbage i 2015 overtog den voksende svenske koncern Urtekram.

Alene i 2019 og 2020 gennemførte Midsona fem nye opkøb for i alt 750 mio. kr., og omsætningen nåede sidste år omkring 2,5 mia. kr.

Urtekram-ejer er klar til flere opkøb

Han skal forme Midsonas nye danske sundhedsfusion

Midsona har gennemført fem opkøb på halvandet år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også