Kinesisk opbremsning presser europæisk svinekødsmarked

Kineserne efterspørger ikke i samme grad europæisk svinekød, og øgede mængder svinekød fra Spanien og Tyskland lægger pres på priserne i et europæisk marked i ubalance, skriver Danish Crown, der igen må sænke sin notering til producenterne.
Foto: PR/Danish Crown
Foto: PR/Danish Crown

Markedet for fersk svinekød undergår store forandringer i disse uger, og som følge af udfordringer med at afsætte svinekød i Kina svømmer det europæiske marked over, og sværvægteren Danish Crown må endnu en gang ty til en nedjustering af svinenoteringen til producenterne.

Det fremgår af en meddelelse, som slagterikoncernen har udsendt, at prisen pr. kilo til producenterne nedjusteres med yderligere 20 øre til 8,90 pr. kilo, og dermed er prisen faldet med et par kroner siden sommerferiens indtog.

Ubalancen i det europæiske marked skyldes ifølge slagterikoncernen, at der for øjeblikket er meget fersk svinekød fra Tyskland og Spanien i markedet, hvilket på den tyske front stadig skyldes den afrikanske svinepest, som ramte hårdt i 2020.

"Selvom det snart er et år siden, der blev konstateret Afrikansk Svinepest i vildsvin i Tyskland, så er det fortsat efterdønningerne af det chok, som præger markedet. De tyske slagterier fandt faktisk hurtigt nye markeder udenfor Europa til en del af deres varer. Det var godt nok til lavere priser, men det opretholdt en rimelig balance," siger Lars Albertsen, global salgsdirektør i Danish Crown Pork.

Han fortsætter:
"I juli blev der så konstateret Afrikansk Svinepest i flere besætninger, og det har fået de kanaler til at sande til, så nu skal de tyske slagterier for anden gang finde nye salgskanaler, og den her gang er det i Europa."

De spanske producenter af svinekød bidrager til ubalancen, fordi de ikke længere kan sende samme store mængder til Kina som tidligere.

Salgsdirektøren fortæller, at den store udfordring i Danish Crown nu er at få omstillet produktionen fra pakning og eksport af hele delstykker til Kina, så man i steder udbener og forarbejder specialprodukter til andre markeder udenfor Europa. Mens afsætningen til Kina er under opbremsning, er der fortsat en jævn til Japan og Sydøstasien, meddeler koncernen.

Nye tal for kinesisk svineimport viser tydeligt fald

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter