Weber vil på børsen

Grill-producenten Weber kan blive noteret i USA til en værdi på 4-6 mia. dollar, skriver Bloomberg.
Foto: Louise Herrche Serup
Foto: Louise Herrche Serup
AF RITZAU FINANS

Weber, der lever af at producere grill-udstyr og selve grillen, vil børsnoteres i USA.

Selskabet har mandag søgt om en børsnotering, der ifølge Bloomberg News kan værdisætte selskabet et sted mellem 4 mia. dollar og 6 mia. dollar.

Det sker ugen efter, at konkurrenten Traeger offentliggjorde planer om at gå samme vej og blive noteret på børsen i New York.

Under pandemien, hvor folk har brugt meget tid hjemme, er salget af den type udstyr skudt i vejret, skriver Bloomberg.

I de seneste seks måneder til og med marts solgte Weber for 963 mio. dollar, hvilket svarede til en stigning på 60 pct. sammenlignet med de tilsvarende måneder året før.

Bundlinjen voksede i samme periode til 73,8 mio. dollar fra 26,3 mio. dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter