Leveringsfirmaet Doordash planlægger ekspansion i Tyskland

Kort tid efter at Uber Eats annoncerede sin plan om at ekspandere i Berlin i april har den store amerikanske aktør afsløret lidt af sin plan for europæisk entre.
Foto: Carlo Allegri/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Carlo Allegri/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

USA's største madleveringsfirma Doordash forbereder sig på at indtage det tyske marked i forsøget på at etablere sig i Europa.

Doordash delte mandag 15 jobopslag med henblik på at skaffe ansættelsesstillinger i Berlin.

Det skriver Financial Times.

Amerikanske Doordash, som har en andel på 55 pct. af det nationale marked, gør klar til ekspansion i Berlin og kan ifølge avisen forvente stærk konkurrence fra andre madleveringsfirmaer såsom Foodpanda og Uber Eats.

Doordash har det seneste stykke tid haft et stigende fokus på levering af dagligvarer i form af toiletartikler, alkohol og blomster, hvor virksomheden på det tyske marked vil konkurrere mod Gorillas og Flink.

På trods af adskillige jobopslag er markedsekspansionen i Tyskland stadig ikke offentliggjort, oplyser avisen.

Doordash ventes dog ifølge avisen også at udvide i resten af Europa inklusive Storbritannien.

"Vi vurderer fortsat vores ekspansionsmuligheder, da vores mål er at vokse på det internationale marked," skriver Doordash i en note ifølge Financial Times.

Nyheden om Doordashs indtog i Tyskland kommer, efter at Uber Eats annoncerede sin plan om at ekspandere i Berlin i april, skriver Financial Times.

Hungry-ejer vil igen indtage hjemlandet

Stort underskud i første børsregnskab hos madleverandør

Leveringsplatform vurderet til mere end 43 milliarder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter